Gå til indhold
ANDEN BRINGER UD til hele Danmark - Klassisk stand-up med Anders Matthesen, lige til døren

Pressemeddelelse -

ANDEN BRINGER UD til hele Danmark - Klassisk stand-up med Anders Matthesen, lige til døren

Anders Matthesen er allerede på vej rundt i landet med sit næste show ANDEN BRINGER UD, som i løbet af de næste otte måneder bringer ham ud til godt 30 byer i hele Danmark. Showet ”lander” d. 18. august i år i Københavns nyrenoverede “Falkoner Salen”.

2018 var et forrygende år for Anders ”Anden” Matthesen. Først med det vildt succesfulde og anmelderroste 25-års jubilæumsshow Anden 25, der solgte 90.000 billetter over to weekender i Royal Arena og Jyske Bank Boxen. Og dernæst premieren på den lige så anmelderroste animationsfilm Ternet Ninja, som på seks uger har solgt over 750.000 biografbilletter og senest modtog tre Robert-priser i weekenden. Man skulle tro, at det var tid til at koble lidt af. Men ”Anden” er på den igen med et splinternyt show: ANDEN BRINGER UD.

Klassisk stand-up med ”Anden”, lige til døren i hele Danmark
Helt under radaren er Anders Matthesen netop draget på landevejen med sit nye show ANDEN BRINGER UD, denne gang med klassisk, skarp stand-up som omdrejningspunkt - sammensat af materiale udviklet gennem de sidste par år. I de næste otte måneder turnerer han Danmark tyndt og besøger godt 30 byer i alle afkroge af landet inden showet ”lander” på hans egen hjemmebane - nemlig i Københavns totalt ombyggede Falkoner Salen, hvor showet opføres tre gange fra d. 18. august.

Anders Matthesen udtaler:

- “Det er skønt at være på farten igen, komme rundt i Danmark og møde publikum på deres lokale spillesteder. De sidste flere gange jeg har lavet et onemanshow (Anders, SHH og Anden 25), har det ikke været fysisk muligt at bringe showet rundt til mere end max fem store danske byer. Og det har netop været præmissen for dette nye show, at det skal kunne nå ud til alle. Enhver lokal afkrog af landet skal have mulighed for at få showet til deres spillested. Jeg trængte til at servicere publikum, efter de nu af flere omgange har taget turen til nærmeste storby til mine shows. Der skal være balance i tingene, og derfor bringer jeg nu ud, direkte til døren. Af samme årsag er showet denne gang baseret på klassisk stand-up af allersjoveste slags, der gør der ubesværet at rejse rundt med. Og det er SÅ fedt at være tilbage på scenen med jokes og spas uden begrænsninger. Publikum er på toppen. De mener, at det er sjovere end alle andre shows, jeg har lavet. Jeg får simpelthen så positive reaktioner. Det er fantastisk atter at opleve den helt intime kontakt med alle de glade mennesker. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv sidst har haft det så sjovt på scenen. Hver aften er virkelig fantastisk. Der kommer nye jokes og improvisationer til hver eneste aften, og jeg har friheden til at forfølge den energi, der er i rummet. Det betyder, at ikke to aftener er ens.”

Show udelukkende med materiale, der aldrig har været brugt før
Puljen af materiale er udviklet gennem de sidste to-tre år. Naturligvis kun materiale der ikke har været udgivet eller brugt i tidligere shows. Der indgår bl.a. mange af de jokes og idéer, der ikke var plads og tid til i Anden 25, samt helt nye bits og chunks, der skrives fra dag til dag.

Opskriften på showet er den samme som i resten af landet: Klassisk stand-up som omdrejningspunkt - én mand, én mikrofon og dagens t-shirt. Det eneste Anders medbringer er 100% nærvær - og jokes der sprøjter ud over scenekanten i et utroligt tempo, som publikum elsker Matthesen mest. 

Fra Ballerup til Aaars
ANDEN BRINGER UD kan opleves i disse byer fra nu af og frem til foreløbigt 28. september 2019: Helsinge, Odense, Skive, Kolding, Esbjerg, Herning, Aarhus, Greve, Aabenraa, Sønderborg, Viborg, Horsens, Nykøbing Falster, Holstebro, Aars, Vejle, Albertslund, Birkerød, Grenaa, Slagelse, Tønder, Rønne, Holbæk, Frederikshavn og København.

Komplet turnéoversigt og billetbestilling på www.anden.dk

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen

Have Kommunikation
Tlf. 33252107

Kontakt:
Anja Linnet, mobil: 22655348, mail: anja@have.dk
Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark