Pressemeddelelse -
Aarhus gik 105.000 kr. ind i den gode sags tjeneste
Der var gang i fødderne, da 1.205 deltog i ECCO Walkathon den 29. september. På de tre forskellige gåruter indsamlede aarhusianerne 105.000 kr. til Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne.
Hvert et skridt talte, da ECCO Walkathon satte i gang fra Bispetorvet lørdag morgen. Her var 1.205 aarhusianere mødt op for at ’gå en forskel’, og der var god mulighed for at få nogle kilometer i benene. ECCO Walkathon bød i år på tre forskellige ruter, bl.a. halvmaraton-ruten, der tilbagelægger hele 21,6 kilometer gennem Aarhus.
Fra scenen sørgede værten Sebastian Klein for god stemning og højt humør, inden de gåglade deltagere begav sig ud i byen. Der var ruter for både børn og voksne, der i år kunne vælge mellem Familieruten, Just Walk ruten og Halv Marathon ruten.
De mange deltagere ’gik en forskel’ for Hjerteforeningens indsats for hjertesyge børn og unge samt SOS Børnebyernes arbejde for udsatte familier i Nairobis slumkvarter. For hver kilometer deltagerne gik, støttede ECCO en af de to organisationer med 7,50 kr., hvilket i Aarhus blev til kr.
Efter årets gåevent i Aarhus, kommer ECCO Walkathon til Kolding den 13. oktober.
Læs mere på walkathon.ecco.com.
Om ECCO
Ecco er en af verdens førende producenter af kvalitetssko, hvor stil og komfort forenes. ECCOs succes er bygget på produkter med god komfort og læder af højeste kvalitet. ECCO ejer hele værdikæden fra garverier og skofabrikker til grossistsalg og egne butikker. ECCOs produkter sælges i 88 lande fra over 2.000 ECCO butikker og mere end 14.000 salgssteder. ECCO er familieejet, stiftet i Danmark i 1963, og beskæftiger over 20.000 ansatte verden over.
www.ecco.com