Gå til indhold
hansgrohe præsenterer to badeværelseskoncepter på blot ca. seks kvadratmeter, som lever op til alle krav til den personlige velværeoase. Det er nemlig også muligt at skabe en helhedsoplevelse i mindre rum.
hansgrohe præsenterer to badeværelseskoncepter på blot ca. seks kvadratmeter, som lever op til alle krav til den personlige velværeoase. Det er nemlig også muligt at skabe en helhedsoplevelse i mindre rum.

Pressemeddelelse -

Små rum, store badeværelsesdrømme

Kan man kombinere velværeoase, bæredygtighed, orden og æstetik på under syv kvadratmeter? Den udfordring har hansgrohe givet sig selv med to forskellige badeværelseskoncepter, der trods begrænset plads ikke går på kompromis med komfort, budget eller kvalitet. Mærket understreger med disse to drømmebadskoncepter, at ethvert badeværelse kan indrettes på en inspirerende måde.

Fra vægudsmykning til produktvalg og tilbehør viser hansgrohe med sin store produktpalet, at drømmen om en helhedsoplevelse på badeværelset kan blive til virkelighed: Også mindre badeværelser kan indrettes, så de afspejler personlighed og stil. Hvis man selv vil eksperimentere med forskellige indretninger, kan man afprøve sine idéer i hansgrohes online 3D-inspirationsværktøj på www.hansgrohe.dk/inspiration.

Lille bad med stor personlighed

Dette hansgrohe drømmebad på under fem kvadratmeter giver drømmene frit løb med armaturer, porcelæn og tilbehør i bløde, afrundede former. Naturlige kvalitetsmaterialer, gennemtænkte produkter og innovative teknologier finder her deres plads med inspiration fra skandinaviske designprincipper.

De matsorte overflader på Rebris S håndvaskarmaturet og Xarita Lite spejlet skaber moderne kontraster til det pastelfarvede blomstertapet. Vernis brusersættet står samtidig i skarp kontrast til de lyse fliser. Takket være den innovative hansgrohe EcoSmart+ teknologi er brusebadet blevet mere bæredygtigt. Brusehovedet bruger således kun ca. seks liter vand i minuttet – det svarer til omtrent 60 % mindre end konventionelle hansgrohe håndbrusere. Vandhanen Rebris S byder derudover på CoolStart, hvor der kun kommer varmt vand, når grebet aktivt drejes. Således bruges der kun energi til opvarmning af vand, når det faktisk er nødvendigt.

De nye hansgrohe EluPura Original toiletter og Xanuia håndvaske passer harmonisk ind på badeværelset, der får sit personlige touch med passende tilbehør. Det smarte opbevaringssystem hansgrohe WallStoris egner sig særligt godt til lejeboliger, da vægstangen til montering af tilbehørsdelene kan limes fast til fliserne. Forskellige krus, hylder og kroge giver god plads til opbevaring.

I hansgrohes 3D-inspirationsværktøj kan man selv lege med indretning af et badeværelse i samme stilart og i størrelser helt ned til 4 m2. Onlineløsningen gør det let at afprøve forskellige farver og produktdesign på skærmen, inden man med sin produktliste i hånden kan skabe drømmebadeværelset derhjemme. Besøg www.hansgrohe.dk/inspiration og kom i gang med at indrette med få klik.

Familiebadeværelse med et industrielt præg

Syv kvadratmeter er nok til at skabe et drømmebadeværelse, som opfylder alle krav og ønsker i familiens hektiske hverdag. Hver enkelt detalje emmer af gennemtænkt design, innovative teknologier og produktkvalitet med lang levetid, der sammen skaber kærlige og moderne rammer for de daglige rutiner på badeværelset – også når der engang imellem hersker kaos. Dette familiebadeværelse yder også et vigtigt bidrag til, at værdifulde ressourcer skånes. Rebris E armaturet og Vernis Shape Showerpipen i markant, kantet design bidrager nemlig med vand- og energispareteknologier.

Smarte opbevaringsmuligheder gør hverdagen lettere: hansgrohe XtraStoris får eksempelvis toiletbørsten til at forsvinde ind bag en låge i væggen. I brusebadet og ved håndvasken giver hansgrohe AddStoris tilbehøret plads til alt fra sæbe til tandbørster.

Også indretningen på dette badeværelse kan vælges som skabelon i det online hansgrohe-inspirationsværktøj, hvorefter farver og produkter kan ændres og tilpasses til egne ønsker og behov. Måske foretrækker man forkromede armaturer eller andre farver på væggene – det ændres med få klik, så drømmebadeværelset former sig direkte på skærmen. Prøv det selv på www.hansgrohe.dk/inspiration.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe står for helhedsoplevelser på badeværelset, der forener vand- og energibesparende teknologier med intelligente funktioner og kvalitet med lang levetid. Med tidløse og innovative premiumprodukter understøtter mærket en bæredygtig livsstil og forvandler de daglige rutiner med vand til ekstraordinære oplevelser. Med en unik pionerånd skaber hansgrohe – sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX – indretninger og produktløsninger til badeværelser og køkkener, som beriger hverdagen med mere design, komfort og nydelse. I den internationale Hansgrohe Group står premiummærket hansgrohe for produktion, markedsføring og distribution af brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer, badeværelsestilbehør, møbler, sanitet og køkkenvaske. hansgrohe. Life is waterful.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 123-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og for ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 35 datterselskaber, 21 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups otte egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, Serbien, USA og Kina. I 2023 omsatte Hansgrohe Group for 1,406 mia. euro (10,5 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.400 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.