Pressemeddelelse -
Nu findes der også EPD’er for toiletter og håndvaske fra hansgrohe
Hansgrohe Group har offentliggjort EPD’er for yderligere to produktgrupper i form af toiletter og håndvaske under mærket hansgrohe. EPD’erne oplyser om produkternes miljøpåvirkning i løbet af hele deres livscyklus: fra råstofudvinding over produktion og en mangeårig brugsfase til genanvendelse eller bortskaffelse.
Når man vælger Hansgrohe-produkter, er LCA-beregninger dermed let tilgængelige, så det er enkelt for bygherrer, arkitekter og designere at opfylde lovkravene om at dokumentere klimapåvirkningen af nybyggeri. Samtidig er dokumentationen vigtig i forbindelse med internationale miljøcertificeringer som BREEAM, LEED eller DGNB. EPD’erne kan hentes i Rørforeningens database og på Hansgrohes egen hjemmeside.
I alt 11 EPD’er fra Hansgrohe Group
Med de to nye EPD’er findes der nu 11 forskellige EPD’er fra Hansgrohe Group. De er alle såkaldte gennemsnits-EPD’er: EPD’en for toiletter viser gennemsnitsberegninger for i alt ni varenumre, mens EPD’en for håndvaskene sammenfatter 128 varenumre fra hansgrohe-produktserierne Xanuia, Xuniva, Xelu og Xevolos. Miljøvaredeklarationerne informerer om vand- og energiforbrug, CO2-balance, oprindelse og sammensætning af materialer samt muligheder for genanvendelse.
Alle Hansgrohe Groups EPD’er er verificerede af Institut für Bauen und Umwelt e. V. (IBU), Berlin og er offentligt tilgængelige på IBU’s hjemmeside. De kan også hentes i Rørforeningens database og på Hansgrohes egen hjemmeside under det enkelte produkt på fanen Specifikationer under Downloads og Vejledninger.
Der udarbejdes løbende EPD’er for yderligere produktkategorier.
Related links
Emner
Kategorier
Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.
Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 123-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og for ansvarlighed overfor mennesker og miljø.
Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 35 datterselskaber, 21 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups otte egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, Serbien, USA og Kina. I 2023 omsatte Hansgrohe Group for 1,406 mia. euro (10,5 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.400 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.