Gå til indhold
Brusersjov med vilde dyr for hele familien. Med MonoRain i Jocolino-bruseren bliver shampoo skyllet målrettet ud, så det ikke løber ned i øjnene. Den høje, CE-mærkede kvalitet og den enkle installation gør også bruseren til forældrenes favorit.
Brusersjov med vilde dyr for hele familien. Med MonoRain i Jocolino-bruseren bliver shampoo skyllet målrettet ud, så det ikke løber ned i øjnene. Den høje, CE-mærkede kvalitet og den enkle installation gør også bruseren til forældrenes favorit.

Pressemeddelelse -

Med Jocolino fra hansgrohe bliver brusebadet til en leg

Elementet vand har en magisk tiltrækningskraft på børn. De små leger gerne fantasifuldt med vandet, men når de skal i bad ender det for mange alligevel i diskussioner eller endda tårer, især når shampooen skal skylles ud af håret. For at gøre badetid til en fornøjelse har hansgrohe sammen med en række eksperter udviklet børnebruseren Jocolino. Den efterfølger mærkets første børnebruser Joco fra 1995. Den nuttede, farverige håndbruser passer med sit smalle greb perfekt i små børnehænder og findes i tre design. Med børnebruseren kan de små blive helt trygge ved brusebadet gennem leg. Takket være kvalitetsmaterialerne og det gode håndværk behøver forældre ikke bekymre sig om skarpe kanter eller løse dele. Ingen gråd eller diskussion – med de forskellige stråletyper passer Jocolino fuldstændig til barnets behov, og hvert brusebad bliver en sjov oplevelse for børn og voksne.

Mere kreativitet og sjov – på brusesafari med Jocolino

Nu bliver det vildt på badeværelset – med den sort/hvide zebra, den beige løve og den grønne krokodille leger poderne sig på safari i badet. De forskellige dyredesign og bevægelige øjne får Jocolino til at minde om legetøj, der automatisk vækker børnenes fantasi og kreativitet. Børnebruseren byder på to forskellige stråletyper, der vælges ved at dreje på grebet. En blød MonoRain er skabt til at skylle shampoo og sæbe væk. Den målrettede stråle forhindrer, at skummet ender i barnets øjne. Den blide Rain-stråle er god til at bruse hele kroppen behageligt.

Takket være en isoleret vandføring bliver bruserens smalle greb ikke varmt, heller ikke ved høje temperaturer eller langvarig brug. ”Som en virksomhed med stort fokus på familien tænker vi i vores produktudvikling altid på brugerne og deres nære omgivelser, fra børnebruseren over Smart Home-teknologierne til den nye DogShower. Vi vil gøre den daglige brug af vand så behagelig og bæredygtig som muligt for alle dele af familien,” fortæller Katrin Roming, product manager for brusere, Hansgrohe SE. Jocolino indeholder QuickClean-teknologien, så kalkrester på dyserne automatisk fjernes, når man skifter stråletype. Den nye børnebruser kan enkelt skrues på alle gængse bruserslanger, og det kan gøres endnu lettere med et enkelt klik ved at installere et koblingssæt på slangen. Det sjove design, de funktionelle stråletyper og den enkle montering gør den børnesikre håndbruser til en ideel bruseledsager i børnefamilien.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende premiumprodukter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 123-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og for ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 35 datterselskaber, 21 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups otte egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, Serbien, USA og Kina. I 2023 omsatte Hansgrohe Group for 1,406 mia. euro (10,5 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.400 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.