Gå til indhold
Vandspareberegneren fra hansgrohe fortæller, hvad det betyder for forbruget af vand og energi at skifte til en vandbesparende EcoSmart-håndbruser – og hvad det betyder for pengepungen.
Vandspareberegneren fra hansgrohe fortæller, hvad det betyder for forbruget af vand og energi at skifte til en vandbesparende EcoSmart-håndbruser – og hvad det betyder for pengepungen.

Pressemeddelelse -

Med hansgrohe kan du beregne, hvor meget vand og energi du kan spare i hjemmet

Der kommer hele tiden nye teknologiske innovationer på markedet, som spiller en stor rolle for, hvordan vi bruger jordens værdifulde ressourcer på en bæredygtig måde. I den forbindelse kan smarte værktøjer øge forbrugernes bevidsthed om deres forbrug og fordelene ved at spare på f.eks. vand og varme. Særligt når man vælger nye produkter til hjemmet er bæredygtighed nemlig en af de vigtigste faktorer,* og med de stigende energipriser og faldende temperaturer bliver det kun endnu vigtigere. Men kan det betale sig at investere i vand- og energibesparende produkter på badeværelset? Det er fokus i den aktuelle hansgrohe-kampagne #InTouchWithOurPlanet, hvor en intelligent vandspareberegner er det centrale værktøj.

For at fremme bæredygtig brug af vand og energi har hansgrohe udviklet et regneværktøj, som kan vurdere sparepotentialet på det enkelte badeværelse. hansgrohe vandspareberegneren giver et overskueligt overblik over, hvad det vil betyde for miljøet og pengepungen at skifte til et vand- og energibesparende produkt. 

”At nyde en skøn bruseoplevelse og samtidig spare vand, energi og penge – det er hansgrohe EcoSmart. 90 % af CO2-udledningen for et badeværelse finder sted i brugsfasen, så vi har koncentreret vores bæredygtige teknologi der, hvor den har størst effekt på miljøet og brugerne: i den daglige brug. Inden 2030 vil vi derfor omstille hele vores produktsortiment til vand- og energibesparende produkter. Vi sparer på vores mest værdifulde ressourcer og gør det muligt at nyde de skønneste øjeblikke med vand, også i fremtiden,” fortæller Thomas Leth, administrerende direktør i Hansgrohe Danmark og General Manager Nordics & Baltics.

Matematik for de sparsommelige

hansgrohes vandspareprodukter er udstyret med den innovative EcoSmart-teknologi, som f.eks. sørger for, at de vandbesparende håndbrusere i gennemsnit kun bruger 8,5 liter vand i minuttet. Skønne stråletyper og innovative stråledyser udnytter den reducerede vandmængde særligt effektivt, så det lave vandforbrug ikke går ud over brusekomforten. 

Med kampagnen #InTouchWithOurPlanet sætter hansgrohe nu fokus på, hvordan man med små ændringer hurtigt kan sænke sit forbrug og sin CO2-udledning. I den sammenhæng viser hansgrohe vandspareberegneren, hvor meget vand og energi et EcoSmart-produkt sparer sammenlignet med et hansgrohe-produkt uden vandspareteknologi. Ved at skifte til en EcoSmart-håndbruser reducerer en familie på fire sit vandforbrug med hvad der svarer til ca. 262 fyldte badekar hvert år.

Da det samtidig betyder, at mindre vand skal varmes op, sparer denne husstand årligt over 1.500 kWh energi – det svarer til otte procent af hjemmets samlede årlige energiforbrug. Dobbelt fornøjelse for pengepung og miljø: Uanset den lokale vandpris og om man varmer sit vand op med el, fjernvarme eller gas, kommer man til at spare et betydeligt beløb hvert eneste år. Dermed vil den nye EcoSmart-håndbruser have tjent sig selv hjem i løbet af få måneder. For en præcis beregning af sparepotentialet i kroner og øre kan man sætte sine egne aktuelle priser på vand og energi ind i vandspareberegneren og indtaste information om husstand og forbrug.

Beregn sparepotentialet på www.hansgrohe.dk/intouchwithourplanet.

* Simon & Kucher (2021): Global Sustainability Study. Online: https://www.simon-kucher.com.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende premiumprodukter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, designafløb, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 123-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og for ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 35 datterselskaber, 21 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups otte egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, Serbien, USA og Kina. I 2023 omsatte Hansgrohe Group for 1,406 mia. euro (10,5 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.400 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.