Gå til indhold
hansgrohe EluPura Original toiletterne fås i rund eller kantet udformning med afrundede hjørner og overbeviser med effektiv skylleteknologi og robust materialevalg, selv på et mindre budget.
hansgrohe EluPura Original toiletterne fås i rund eller kantet udformning med afrundede hjørner og overbeviser med effektiv skylleteknologi og robust materialevalg, selv på et mindre budget.

Pressemeddelelse -

EluPura Original toiletter: Funktionalitet og design smelter sammen

Nøglen til en holistisk badeværelseoplevelse ligger i, at alle produktkategorier passer sammen: De nye EluPura Original væghængte toiletter passer perfekt ind i hansgrohes brede produktsortiment og findes i flere varianter. Det tidløse design harmonerer med forskellige hansgrohe håndvaske, møbler og tilbehørsdele, så man har stor frihed til at formgive et individuelt badeværelse, som afspejler den personlige stil – selv på et mindre budget.

En del af det store billede

EluPura Original toiletterne er ikke enkeltstående produkter men komplementerer det eksisterende sortiment af hansgrohe håndvaske og møbler perfekt. Det er, fordi de konsekvent følger hansgrohe design-DNA’en: Den runde form eller den firkantede variant med afrundede hjørner passer smukt sammen med formgivningen på de øvrige badeværelsesprodukter, så der opstår et komplet badeværelse i gennemtænkt, ensartet stil og funktionalitet fra én producent.

Komplet hansgrohe-badeværelse med EluPura Original S toilettet i forgrunden.

Gennemtænkt design

Monteringen af EluPura Original forenkles af de praktiske åbninger i siden, der gør det let at nå monteringsbeslagene. Samtidig reducerer den medfølgende lydisoleringsmåtte lydene fra toiletskyllet. Tilvælges SoftClose-toiletsædet, højnes komforten endnu mere. Takket være QuickRelease er det let at tage sædet af i forbindelse med rengøringen. Toiletkummens optimerede geometri giver EluPura Original et særligt effektivt skyl med blot 4,5 liter vand pr. gang med en egnet cisterne. Et gennemsnitligt toilet bruger ca. seks liter vand pr. skyl. Hvis toilettet bruges seks gange om dagen, giver det en besparelse på ni liter vand om dagen at skifte til hansgrohe EluPura Original. Det svarer til over 3.000 liter på et år. Toiletterne er fremstillet af genanvendelig sanitetsporcelæn med 20 års garanti.

Et toiletskyl på blot 4,5 l (med egnet cisterne) kan give store vandbesparelser over tid.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe står for helhedsoplevelser på badeværelset, der forener vand- og energibesparende teknologier med intelligente funktioner og kvalitet med lang levetid. Med tidløse og innovative premiumprodukter understøtter mærket en bæredygtig livsstil og forvandler de daglige rutiner med vand til ekstraordinære oplevelser. Med en unik pionerånd skaber hansgrohe – sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX – indretninger og produktløsninger til badeværelser og køkkener, som beriger hverdagen med mere design, komfort og nydelse. I den internationale Hansgrohe Group står premiummærket hansgrohe for produktion, markedsføring og distribution af brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer, badeværelsestilbehør, møbler, sanitet og køkkenvaske. hansgrohe. Life is waterful.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 123-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og for ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 35 datterselskaber, 21 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups otte egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, Serbien, USA og Kina. I 2023 omsatte Hansgrohe Group for 1,406 mia. euro (10,5 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.400 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.