Gå til indhold
Til kamp mod Legionella

Pressemeddelelse -

Til kamp mod Legionella

Danmark er et af de lande i Europa, som har flest Legionellatilfælde pr indbygger om året. Ny bekendtgørelse sætter øget fokus på denne problematik. GROHE præsenterer en række løsninger, der sideløbende kan medvirke til at reducere smitterisikoen både i private boliger og offentlige bygninger.

I 2023 var der for første gang over 300 smittede med legionellabakterier i Danmark - nærmere bestemt *313 tilfælde – og der blev registreret 35 legionellarelaterede dødsfald herhjemme. Dermed fastholder Danmark en kedelig tredjeplads blandt landene i Europa med den højeste **incidens af Legionellatilfælde kun overgået af Slovenien og Italien og markant højere end lande som Sverige, Norge og Finland.

Legionellabakterien smitter ofte gennem vandsystemer, når inficeret vand bliver forstøvet, og man indånder bakterierne fx i brusebadet. Det er især alvorligt på hospitaler og plejehjem, hvor svækkende og ældre borgere har en særlig risiko for at blive smittede. I en ny bekendtgørelse fra Social, Bolig- og Ældreministeriet, der trådte i kraft den 1. juli, er der derfor nu krav om jævnlige vandprøver fra vandsystemerne på hospitaler og plejehjem, som skal analyseres for Legionella. Målet er at kunne håndtere forekomsten af Legionella bedre og samtidig forebygge smitte.

Vand i bevægelse
Som en førende leverandør af sanitetsprodukter har vi hos GROHE naturligvis stort fokus på at kunne levere både brugs- og drikkevand i høj kvalitet. Derfor hilser vi de nye krav til vandprøver velkommen, så vi kan forebygge Legionella endnu bedre,” fastslår produkttræner Ivan Pujic der peger på flere løsninger fra GROHE, der kan nedbringe risikoen for Legionella.

Vi ved, at bakterien har optimale betingelser ved temperaturer mellem 20oog 45o og især trives i stillestående lunkent vand. Derfor har vi med udgangspunkt i den europæisk standard for drikkevands-installationer altid fokus på vand i bevægelse og høje temperaturer, når vi rådgiver om produkter og løsninger til forebyggelse af Legionella. Fremløbstemperaturen på det varme vand skal således være over 50 grader ved det fjerneste tappested. Her dør 90% af bakterierne efter 2 timer, og hæver man temperaturen til 60 grader, så dør 90% af bakterierne allerede efter 2 min.”

Berøringsfrie armaturer med automatisk skyl
GROHE anbefaler desuden berøringsfrie armaturer. Da vandhanen styres ved hjælp af en infrarød sensor, behøver man slet ikke røre ved den, og derved minimerer man generelt risikoen for, at mikroorganismer og bakterier spreder sig. De sensoraktiverede armaturer er udstyret med yderligere funktioner, der tilbyder endnu stærkere hygiejne, inklusiv termisk desinfektions-tilstand samt automatisk skyl. Det automatiske skyl kan indstilles til at skylle vandrørene igennem fx én gang i døgnet og dermed medvirke til undgå stillestående vand i perioder, hvor vandsystemet ikke benyttes. Det kan bl.a. være relevant i ferie- og udlejningsejendomme.

Til at forebygge Legionellasmittefare i brusebadet ved at undgå biofilm og Legionellabakterier i bruseslangen anbefaler GROHE installation af en tømningsventil sammen med et T-stykke. Ventilen monteres sammen med T-stykket på brusebatteriets/termostatbatteriets afløbsstuds. Når man slukker for vandet efter endt brusebad, så sørger ventilen for at tømme bruseslangen for vand og risikoen for legionellabakterier reduceres markant.

For at minimere risikoen for forbrændinger og skoldninger i forbindelse med de høje temperaturkrav anbefaler GROHE, at man monterer en Grohtherm mikro termostat, der tilsikrer den rette indstillede temperatur på det varme vand fra armaturet uanset fremløbstemperaturen i vandsystemet.

*Statens Serum Institut
**Surveillance Atlas of Infectious Diseases

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser hovedsædet for Norden og Baltikum.

Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje, der producerer banebrydende vand- og boligprodukter. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er GROHEs brand baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Vi leverer livsforbedrende produkter og ydelser i to dedikerede porteføljer: GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium brandet GROHE SPA. Alle porteføljer imødekommer de specifikke behov fra GROHE's professionelle forretningspartnere og deres differentierede målgrupper.

Med vand som kerneforretning og en ressourcebesparende værdikæde bidrager GROHE til LIXIL's Impact Strategy; lige fra arbejdet mod en CO2-neutral produktion, over fjernelse af unødvendig plast i produktemballagerne til vand- og energibesparende produktteknologier som GROHE Everstream, en bruser, der cirkulerer vandet.

*Se mere på grohe-x.com/sustainability

Om LIXIL
LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. Det unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/

GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

For yderligere information, kontakt venligst:
Kirstine Stagis
Primetime PR
Tlf: +452067 2093
Mail: kst@primetime.dk

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093
Media Content Panel
GROHE_2.tif
GROHE_2.tif
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.tiff
Størrelse:
1181 x 704, 1,03 MB
Media Content Panel
GROHE.tif
GROHE.tif
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.tiff
Størrelse:
1278 x 925, 1,35 MB
Media Content Panel
GROHE_1.tif
GROHE_1.tif
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.tiff
Størrelse:
1181 x 1573, 1,95 MB

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE

Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum