Gå til indhold
Centret tilbyder muligheden for at se og arbejde med nye og avancerede produkter, hvilket er vigtigt, da udviklingen med bæredygtige og innovative teknologier går meget stærkt i branchen for øjeblikket.
Centret tilbyder muligheden for at se og arbejde med nye og avancerede produkter, hvilket er vigtigt, da udviklingen med bæredygtige og innovative teknologier går meget stærkt i branchen for øjeblikket.

Pressemeddelelse -

Samarbejde med leverandører styrker erhvervsuddannelserne

Både erhvervsskoler og TEKNIQ Arbejdsgiverne hilser GROHEs nyetablerede træningscenter velkomment som et vigtigt supplement til skolernes VVS-energispecialist uddannelse.

GROHEs nye træningscenter i Brøndby er kommet godt fra start og er blevet mødt med stor interesse fra erhvervsskoler med VVS-uddannelserne på skemaet. Centret har således været meget booket til uddannelsesaktiviteter siden åbningen tidligere på året.

Træningscentret, der indeholder de nyeste avancerede træningsfaciliteter og uddannelsesmaterialer, har dermed vist sig at være det ønskede supplement til uddannelsesinstitutionerne, der ofte kritiseres for mangel på ordentligt værktøj og tidssvarende teknologier. Det blev bl.a. dokumenteret, da 32 lærlinge og lærere fra Energispecialist- og Installationstekniker uddannelserne på Gladsaxe TEC forleden blev præsenteret for centrets faciliteter. Underviser på VVS-afdelingen Ture Hagstrøm siger:

”Centret kan tilbyde vores elever en række muligheder, som vi ikke selv kan på skolen. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at se og arbejde med nye og avancerede produkter, hvilket er vigtigt, da udviklingen med bæredygtige og innovative teknologier går meget stærkt i branchen for øjeblikket. Samtidig er det en stor fordel, at eleverne her har mulighed for at blive undervist i komplette vandinstallationer – også bag installationerne.”

Gør en god uddannelse endnu bedre
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne peger underdirektør Tina Voldby på vigtigheden i et tæt samarbejde mellem skoler og branchens leverandører og grossister som afgørende for, at eleverne kan få det optimale udbytte af uddannelsen. Hun siger:

”Vi opfordrer altid skolerne til at inddrage branchens leverandører og grossister i undervisningen for at sikre eleverne styrket adgang til kommercielle kompetencer og den seneste teknologiske udvikling og viden i branchen. Det kan ske ved at invitere repræsentanter fra virksomhederne til at gæsteundervise på skolerne eller ved at tage på besøg ude hos virksomhederne. Ud over en styrket undervisning giver det også eleverne mulighed for at lære branchen og deres kommende samarbejdspartnere bedre at kende. Så det er et vigtigt initiativ, GROHE har taget ved at etablere et moderne undervisningsmiljø og træningscenter.”

”VVS-Energispecialist uddannelsen er efter en mangeårig målrettet indsats for at styrke og brande uddannelsen blevet en så stor succes, at den som en af de eneste erhvervsuddannelser fortsat har et stigende optag. Den har mere end fordoblet antallet af uddannelsesaftaler over de seneste 5 år. Men for at fastholde denne succes er det vigtigt, at uddannelsen konstant er opdateret og attraktiv for de unge. Og det kan muligheden for at inddrage et anderledes læringsmilø og nye undervisningsfaciliteter medvirke til,” fastslår Tina Voldby

Glad for den store interesse
Træningscentrets daglige leder, Product Trainer Ivan Pujic er tilfreds med centrets første måneder, hvor der har været et så stort rykind af interesserede, at centret stort set er fuldt booket resten af året.

”Som et af de førende brands på sanitetsmarkedet føler vi et stort ansvar for at medvirke til at afhjælpe manglen på kvalificerede unge i branchen. Så vi er meget glade for den store interesse fra både studerende og lærere for at se, hvad VVS-faget kan tilbyde de unge både under uddannelsen og i et efterfølgende job med mulighed for at få stor indflydelse på den grønne omstilling.”

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen. 


GROHE
Ved Stigbordene 32, 2 th. • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE

Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum