Gå til indhold
GROHE Danmark donerer op til 550.000 kr. til partnerskab med UNICEF

Pressemeddelelse -

GROHE Danmark donerer op til 550.000 kr. til partnerskab med UNICEF

Frem til d. 31. august 2021 donerer GROHE i Danmark op til 550.000 kr. til UNICEF og "Make a Splash!” - et initiativ, som giver børn i udviklingslande bedre adgang til sanitet og hygiejne. Donationen fra GROHE svarer f.eks. til 755 skoletoiletter bestående af et latrin og kabine med dør.

GROHE i 13 lande donerer frem til d. 31. august til UNICEF og ”Make a Splash!”. For GROHE Danmark er projektet en mærkesag, og derfor aktiveres kampagnen på flere måder i Danmark. GROHE Danmark donerer op til 550.000 kr. ved køb af udvalgte GROHE brusesystemer*. For hvert brusesystem, der bliver solgt i udvalgte gør-det-selv-butikker og eCom, doneres 250 kr., og for hvert salg til grossister doneres 5 kr. per produkt.** ”Make a Splash!” er et partnerskab etableret af UNICEF i 2018 i samarbejde med GROHEs moderselskab, LIXIL, med det formål at øge børns muligheder for hygiejniske sanitetsforhold.

Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF Danmark, er glad for kampagnen:
”Mangel på rent vand, ordentlige toiletter og hygiejne er med til at bremse udviklingen i rigtig mange lokalsamfund, særligt i flere afrikanske lande. Det går flere steder så hårdt udover børnenes helbred, uddannelse og fremtid, at vand, sanitet og hygiejne i dag er et af UNICEFs vigtigste globale fokusområder. Derfor er vi meget glade for GROHEs ”Make a Splash!”-kampagne, der støtter UNICEFs arbejde med at skabe positive forandringer og bæredygtige løsninger for børnene og deres lokale samfund”.

Hvad går donationen til?
Den danske donation er ikke øremærket til et specifikt projekt, men partnerskabet mellem UNICEF og LIXIL har særligt fokus på at forbedre forholdene i Kenya, Tanzania og Etiopien. Tidligere midler fra ”Make a Splash!”-partnerskabet har bidraget til at etablere toilet- og hygiejnefaciliteter samt lære børn og indbyggere i lokalområderne om betydningen af sanitet og hygiejne.

GROHEs moderselskab, LIXIL, har indtaget en vigtig rolle for at være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel på toiletter og sanitære løsninger i flere af verdens udsatte lande. Blandt andet har LIXIL udviklet SATO, toilet- og sanitetsløsninger, der hjælper lokalsamfundene til at forbedre og opretholde ordentlig sanitet og hygiejne.

Sammen har UNICEF og LIXIL opnået positive resultater i blandt andet Kenya, hvor SATO-løsningerne har sikret både uddannelse og jobs for lokale installatører.

     Donationen fra GROHE svarer til:

  • 88 mio. liter rent vand om året ved hjælp af vandrensningstabletter
  • 550.000 stykker sæbe der er afgørende for at holde en god hygiejne
  • 755 skoletoiletter bestående af et latrin og kabine med dør
  • Etableringen af 231 hånddrevne pumper som skaffer rent vand til mange børn og deres familier

GROHE i Danmark er glade for at støtte ”Make a Splash!”-partnerskabet:
”GROHE er en af verdens førende indenfor sanitetsløsninger, og derfor giver det også rigtig god mening, at vi går forrest i kampen for bedre forhold udsatte steder i verden. At være med til at bidrage og give tilbage er vigtigt for os som virksomhed. Derfor valgte vi at aktivere kampagnen overfor både forbrugere og til vores grossister for at kunne indsamle op mod 550.000 kr., som kan bidrage til at forbedre udsatte børns adgang til sanitet og hygiejne. Vi er meget glade for at kunne støtte partnerskabet mellem LIXIL og UNICEF,” siger Mette Nielsen, Marketingschef, GROHE Danmark.

*Ved køb af følgende produkter;  GROHE Vitalio Start System 250 samt GROHE Vitalio System 260 & 310 doneres 250DKK
**For hvert salg af brusesystemer samt brusestangssæt til grossister doneres 5DKK per produkt

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

Relateret materiale

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE

Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum