Gå til indhold
Danskerne sparer på brusebadene

Pressemeddelelse -

Danskerne sparer på brusebadene

Danskerne har ændret deres brusevaner for at spare på vandet i løbet af det seneste år. Over halvdelen af danskerne tager nu kortere brusebade på under fem minutter mod godt en tredjedel sidste år. Det viser ny *analyse gennemført af YouGov for GROHE.

Da lidt over en tredjedel af det samlede energiforbrug til opvarmning i de danske husholdninger går til at opvarme det varme vand, er begrænsning af brug af varmt vand et af Energistyrelsens nøgleråd i en ny stor sparekampagne.

Kampagnen skal hjælpe danskerne med at finde nødvendige energibesparelser i deres dagligdag, der er præget af høje energipriser og en risiko for energimangel i den kommende vinter. Og mange danskere har allerede set mulighederne i at spare på det varme vand bl.a. ved at tage kortere brusebade.

Over halvdelen (52%) tager nu brusebade på under fem minutter mod kun godt en tredjedel (36%) sidste år. Det viser en analyse som YouGov har gennemført for GROHE til brug på www.vandbarometer.dk, som analyserer danskernes energi- og vandforbrug. Og analysen viser generelt, at danskernes brusebade er blevet kortere i det sidste år: I 2021 var der hele 23%, der tog brusebade på over 10 minutter. Dette tal er faldet til 12% her i 2022.

At der er god grund til at skrue ned for brusebadene viser eksempel fra Energistyrelsen. Hvis man forkorter det daglige brusebad fra 10 minutter til 5 minutter, kan man spare op mod 5.110 kroner om året alt efter, hvilken varmekilde man benytter. Man sparer mindst 100 liter vand på at forkorte brusebadet fra 10 til 5 minutter og med en gennemsnitlig vandpris på op til 14 øre for varmt vand, er besparelsen 14 kr. pr. bad.

”Analysen viser, at der er virkelig meget at spare ved at være opmærksom på sit vand- og energiforbrug. Ud over de miljø- og samfundsmæssige årsager til at spare på el og vand, har det med de meget høje energi- og forbrugerpriser vel aldrig været mere relevant at gå målrettet efter besparelser i husholdningerne og følge de gode spareråd,” siger Christina Holmberg, PR & Communications Manager GROHE Nordics i en kommentar til analysen og peger på følgende fem gode råd, der kan begrænse brugen af varmt vand:

  • Tag kortere brusebade og minimer antallet af karbade
  • Invester i vand- og energibesparende produkter
  • Hold øje med vandmåleren og tjek dit vandforbrug
  • Undlad at lade vandet løbe, når du sæber dig ind og børster tænder
  • Undgå vandspild fra løbende toilet og/eller vandhane

www.vandbarometer.dk. kan man se mere om danskernes energi- og vandforbrug og samtidig teste sit eget vandforbrug.

*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for GROHE. Der er i alt gennemført 1006 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 29.-30. august 2022.

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen. 


GROHE
Ved Stigbordene 32, 2 th. • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE

Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum