Gå til indhold
Bring solen ind på badeværelset

Pressemeddelelse -

Bring solen ind på badeværelset

Sommermånederne er over os, men før vi får set os om, er tiden gået, og så venter de kolde, mørke vintermåneder. Med GROHE Colors’ farvevarianter Cool Sunrise og Warm Sunset kan du forlænge sommeren og få solen ind på dit badeværelse, så du kan nyde den hele året rundt.

For mange er sommer lig med lys, varme og glæde. Nu kan du forlænge sommeren og bringe solens nuancer ind på dit badeværelse med produkter i farvevarianterne Cool Sunrise og Warm Sunset fra GROHE Colors.

"Vi ønsker at tilbyde vores kunder muligheden for at skabe en personlig og unik sommerstemning på badeværelset. Når de selv kan vælge farver, kan de også bringe sommersolen ind for at bevare det gode sommerhumør endnu længere end sommeren tillader det,” siger Mette Nielsen, Leader Marketing hos GROHE.

Forestil dig at vågne op til en solopgang ved havet. Netop den følelse er farvevarianten Cool Sunrise inspireret af. Den kombinerer blide nuancer af gult og orange for at skabe en følelse af fornyet energi hver morgen, når du træder ind på dit badeværelse.

Ønsker du at skabe en atmosfære af ro og afslapning på dit badeværelse, tilbyder Warm Sunset en mere afslappet og beroligende stemning, hvor du kan nyde øjeblikke af velvære og selvforkælelse. Denne farvevariant fanger de varme og behagelige toner i en solnedgang.

Fra brusere til tilbehør og trykplader
Uanset om du ønsker et rainshower, et nyt amartur eller tilbehør, findes det i Cool Sunrise og Warm Sunset. GROHE Colors tilbyder blandt andet Rainshower SmartActive 130 håndbruser i børstet Warm Sunset-finish. Denne stilfulde bruser bidrager ikke alene med et elegant touch til dit badeværelse – den skaber samtidig også en luksuriøs bruseoplevelse.

Når det kommer til tilbehør, kan du vælge Essentials-papirholderen i børstet Warm Sunset-finish, som kombinerer funktionalitet og æstetik samt fuldender det samlede udtryk på dit badeværelse.

Med GROHE Colors’ farvenuancer Cool Sunrise og Warm Sunset forlænger du altså ikke kun sommerens smukke nuancer på dit badeværelse, men sikrer også et badeværelse med god kvalitet.

Emner

Kategorier


GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte i 155 lande bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre førende nøglebrands inden for sanitet og byggeri.

Med målrettet fokus på kundernes behov og med udgangspunkt i værdierne, kvalitet, teknologi og design skaber og producerer GROHE intelligente og livsforbedrende løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Målrettet forskning, udvikling og design har resulteret i mere end 450 design-, innovations- og bæredygtighedspriser i de seneste 10 år.

For konstant at være en førende og attraktiv leverandør har GROHE siden 2000 arbejdet målrettet på kontinuerligt at leve op til markedets stigende krav til ressourcebesparelser, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Affaldsgenbrug på 99 procent, målrettet arbejde mod CO2-neutral produktion og udskiftning af plastkomponenter i produktemballage med miljøvenlige alternativer er vigtige resultater af denne indsats.

Samtidig arbejder GROHE konstant på at udvikle og tilbyde produkter, der kan hjælpe både forbrugere og bygherrer med at minimere deres og deres bygningers klimaaftryk. For at gøre det let for kunderne at vælge de mindst klimabelastende produkter, har GROHE dels lanceret cirkulære produkter, der er Cradle to Cradle Certified ® i guldkategorien og dels udviklet miljøvaredeklarationer (EPD’er) til 772 af de bedst sælgende produkter.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Ved Stigbordene 32, 2 th. • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE

Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum