Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Øresundsregionen diskuterer samarbejde

Kan samarbejde om forskning og innovation hen over Øresund være en løftestang for regionens økonomi? Det er temaet på Øresundstinget 2012.

Krisen kradser i Europa. Dansk og svensk økonomi er præget af usikkerhed og pessimisme. Hvad skal vi gøre?

Det er temaet for Øresundstinget 2012, en dansk-svensk konference og workshop der skal give nogle svar på, hvordan samarbejde mellem virksomheder og universiteter hen over Øresund kan skabe bæredygtig økonomisk vækst. Udgangspunktet er også, at vi har forudsætningerne – både ambitionerne og ressourcerne – til ny vækst gennem samarbejde og innovation. Hvis vi vil.

Blandt talerne er Manu Sareen, minister for nordisk samarbejde, og Vibeke Storm Rasmussen, regionrådsformand i Region Hovedstaden, samt en række svenske og internationale politikere og økonomer.

Øresundskomiteen, det politiske forum for samarbejde mellem Sjælland og Skåne, tror på samarbejde mellem Danmark og Sverige og mellem virksomheder og universiteter som vejen ud af krisen.

- Her i Øresundsregionen bruger vi virkelig mange ressourcer på forskning og innovation, men de konkrete resultater i form af vækst og jobs er stadig lidt svære at få øje på. Et af midlerne kan være at bruge de samfundsmæssige problemer, vi fx har på miljø- og trafikområderne som afsæt for ny innovation. Jeg håber, at Øresundstinget 2012 kan være med til at sætte skub i samarbejdet og væksten hen over den dansk-svenske grænse, siger Finn Lauritzen, direktør for Øresundskomiteen.

-Regeringen har iværksat en offensiv erhvervs- og vækstpolitik, der også vil komme Øresundsregionen til gavn. Vi lægger også stor vægt på at fjerne grænsehindringer, der hindrer mobiliteten og væksten mellem Danmark og Sverige. Det glæder jeg mig meget til at tale om på Øresundstinget, siger Manu Sareen, minister for nordisk samarbejde.

Øresundstinget foregår torsdag den 25. oktober fra klokken 13 i det gamle Öresundsverket i Malmø. Arrangør er Øresundskomiteen.

Information

Læs mere om Øresundstinget 2012 på www.oresundskomiteen.org eller kontakt Finn Lauritzen, direktør for Øresundskomiteen, på fl@oresundskomiteen.dk eller telefon +45 2040 0325. Pressen tilmelder sig hos Elsebet Fristed, ef@oresundskomiteen.dk eller 4015 6564

Emner


Öresundskomiteen er platformen for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og komiteen består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen

Nørregade 7b
1165 København K
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum