Gå til indhold
Ny strategi styrker indsatsen mod grænsehindringer

Pressemeddelelse -

Ny strategi styrker indsatsen mod grænsehindringer

Det politiske samarbejde mellem Danmark og Sverige i Öresundskomiteen bliver nu styrket i arbejdet for at eliminere administrative grænsehindringer. Öresundskomiteens forretningsudvalg har vedtaget en strategi, der skal gøre samarbejdet henover Øresund smidigere. En ny liste udpeger 40 grænsehindringer, der hæmmer væksten i Øresundsregionen. 16 af disse er helt eller delvist løst – men 24 udestår.

Arbejdet med at fjerne grænsehindringer går rigtigt godt”, siger Öresundskomiteens direktør Finn Lauritzen. ”I 2013 og 2014 lykkedes det at fjerne en bred palet af grænsehindringer. Vi har desuden allerede fjernet to grænsehindringer i år, så vi regner bestemt med, at målsætningen om at fjerne tre grænsehindringer om året også indfries i 2015.”

Eksempler på grænsehindringer, der er blevet løst siden 2013:

  • det er nu muligt at arbejde samtidigt i Danmark og Sverige
  • Det er nu muligt for svenskere, der arbejder i Danmark, at opnå fuld ret til danske børnepenge
  • svenskere har fået mulighed for at tegne svensk indkomstforsikring, når de arbejder i Danmark
  • Det er nu muligt at have tjenestebil i mere end et år, hvis man bor i Sverige men arbejder i Danmark
  • dansk fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke længere problemer ift. svensk arbejdsløshedsforsikring.

I forbindelse med den nye strategi, har vi også set på det, vi kalder ’oplevede grænsehindringer’, fortæller Finn Lauritzen. ”Når vi spørger øresundspendlerne – og dem, der ikke pendler mere – peget folk især på transportproblemer (transporten er for dyr og for upålidelig) – og på, at den samlede virkning af skatte- og socialregler er uoverskuelig”.

Öresundskomiteen samarbejder om at fjerne grænsehindringer med blandt andre Nordisk Ministerråd samt en arbejdsgruppe nedsat af de Nordiske Ministre fra Danmark og Sverige. I den nye grænsehindringsstrategi lægges der også vægt på netop dialog med Folketingspolitikerne i begge lande.

Allerede i dag arbejder Öresundskomiteen målrettet med dialogen med Folketinget og Riksdagen, og det giver resultater”, udtaler Johan Tiedemann, Senior Advisor i Öresundskomiteen. ”Ofte er grænsehindringer ikke til at løse regionalt eller lokalt, og derfor skal de nationale politikere være med i løsningerne. Men vi ønsker en mere konsekvent tilstedeværelse i København og Stockholm, og derfor er det yderst positivt, at sekretariatet nu har fået bred opbakning til det.”

Den nye strategi for at fjerne grænsehindringer over Øresund vil fokuseres omkring at;

  • øge tilstedeværelsen i hovedstæderne, hvor regeringsmagten er
  • involvere handelsliv og fagforeninger i højere grad
  • involvere medier mere
  • styrke samarbejdet med andre grænseorganisationer
  • øge aktiviteten i Interreg-projekter
  • styrke EU’s rolle i arbejdet mod grænsehindringer
  • udarbejde konkrete løsningsforslag
  • arbejde med ”oplevede grænsehindringer”

Emner

Kategorier


Öresundskomiteen er platformen for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og komiteen består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen

Nørregade 7b
1165 København K
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum