Danskere tvinges til at genoverveje deres job i Sverige

Skatteregler, krav om fysisk tilstedeværelse i Sverige under Coronahjemsendelser og unødvendig administration tvinger danskere med arbejde i Sverige til at overveje, om de skal sige deres job op. Løsningen synes at være ligetil: Lempelse af krav om fysisk tilstedeværelse i Sverige under en pandemi. Men knap et år efter pandemiens indtog lader løsningen vente på sig.

Danskere med bopæl i Danmark og fast arbejde i Sverige er normalt omfattet af Øresundsaftalen, der giver dem mulighed for at blive beskattet efter svenske skatteforhold, hvis de lever op til kravet om 50 procents fysisk arbejde i Sverige. Det er umiddelbart ikke et problem under normale omstændigheder. Problemet er, at vi siden marts 2020 ikke levet under normale omstændigheder. Danskerne har af flere omgange været hjemsendt og er blevet opfordret af myndighederne til at    arbejde hjemmefra.

Tvunget til at tage sin jobsituation op til overvejelse

”Som det er i dag, så overvejer jeg, om jeg skal finde et andet job i Danmark. For at få en svensk løn, der er lavere end dansk løn, da den er til passet efter svenske samfundsforhold og skattesatser og så skulle betale markant mere i skat, det giver jo ikke mening for mig og min familie. Især ikke når de fleste af vores faste udgifter er tilpasset efter danske samfundsforhold, og da der også er et kurstab forbundet med det. Derfor er jeg tvunget til at se på, om det kan betale sig for mig fortsat at arbejde i Sverige”, siger Louise Meinert Niclasen, der til daglig arbejder i den svenske virksomhed AAK AB med hovedkontor i Malmø.

Louise Meinert Niclasen fortæller, at hun også har oplevet unødvendigt meget administration og ekstra blanketter til udfyldelse under Covid-19-pandemien. ”Det burde ikke være så besværligt, og jeg kan ærligt talt ikke forstå, at man ikke forsøger at hjælpe os, der arbejder på den anden side af sundet i denne ekstraordinære situation som hele verden er i lige nu”. Louise Meinert Niclasen uddyber, at hun og flere af de 15 andre danskere i virksomheden taler åbent om deres situation, og at nogen overvejer at lede efter job i Danmark i stedet for.

Ekspert: Covid-19 og regler gør livet svært for jobpendlere

Fredrik Lundgren, der er partner i KPMG ACOR TAX og har i de sidste 20 år arbejdet med international skat, herunder beskatning i Øresundsregionen, bekræfter, at Covid-19 har gjort livet svært for jobpendlere over Øresund. 

”Nedlukning, hjemsendelse og opfordring til hjemmearbejde, som vi har oplevet under Covid-19, har i mange tilfælde medført, at Øresundaftalen ikke finder anvendelse, og det kan føre til skattesmæk. Og for de jobpendlere, der bliver værst ramt, vil marginalskatten stige med hele 30 procent. Og uanset på hvilken side af sundet, du bor, vil selvangivelserne for 2020 og 2021 blive væsentlig mere komplekse end normalt, da de sædvanligvis forholdsvis simple regler er alt andet end simple under en pandemi”, siger Fredrik Lundgren og fremhæver, at også goder som fx firmabil-ordninger og arbejdsgiverpensionsordninger, som normalt er underlagt svenske lempeligere skatteregler også bliver ramt, når beskatningen i stedet sker i Danmark.

Greater Copenhagen: Lempelse af kravet om fysisk tilstedeværelse i Sverige

I 2020 lavede myndigheder i Sverige og Danmark en dispensation om social sikring som følge af COVID-19 til danskere arbejdende i Sverige, men løsningen på skatteområdet lader vente på sig.

”Det skal være lige så attraktivt at søge et job i Lyngby som i Lund. Det må hverken en pandemi eller lovgivning sætte en stopper for. Med hjælpepakker og økonomisk støtte til flere andre samfundslag, så virker det påfaldende, at lige netop de danske Øresundspendlere ikke kan få en hjælpende hånd i en svær tid. Det er af afgørende betydning, at vi skaber gode arbejdsforhold for både danskere og svenskere i Greater Copenhagen”, siger Tue David Bak, Managing Director i Greater Copenhagen.

Fakta:

• Øresundsaftalen sikrer bl.a., at danske jobpendlere der er omfattet af svensk social sikring alene betaler svensk skat efter svenske regler af sin lønindkomst. Der er krav om at mindst 50 procent af arbejdet fysisk udføres i Sverige, målt på enhver løbende tre måneders periode. 
• Hvis en arbejdstager ikke kan opfylde kravene i Øresundsaftalen, vil arbejdet udført i nabolandet blive beskattet efter hjemlandets skatteregler og skattesatser.
• Firmabilordninger rammes. I den danske opgørelse af den skattemæssige værdi af en svensk firmabil tages der udgangspunkt i, hvad en tilsvarende bil ville koste i Danmark inklusive dansk registreringsafgift, hvilket medfører en væsentligt højere firmabilsbeskatning i Danmark sammenlignet med Sverige. Som skatteyder vil man ende med at betale mere end 70.000 kr. mere i skat af eksempelvis en Volvo XC60, når firmabilen beskattes efter danske regler og med de almindelige danske skattesatser, og når der sammenlignes med
  svensk SINK-beskatning af samme firmabil opgjort efter svenske regler.
• Registreringsafgift rammes. Danske pendlere, der kører i en svensk indregistreret bil til og fra jobbet i Sverige, er også omfattet af krav om kørsel i udlandet, som de ikke har kunne efterleve pga. hjemmearbejde. Det betyder, at medarbejderen risikerer at få en regning på registreringsafgiften. Det er dog muligt for Motorstyrelsen at dispensere fra kravet i særlige tilfælde.
• Pension dobbeltbeskattes over tid. Svenske arbejdsgiveres indbetalinger til en dansk medarbejderes svenske pensionsordning risikerer også som følge af lockdown og hjemsendelser at blive skattepligtigt som lønindkomst i Danmark på indbetalingstidspunktet og igen i Sverige på udbetalingstidspunktet i forbindelse med pensionering.