Gå til indhold
Goodyear ved Le Mans: Logistikken bag verdens største motorløb

Pressemeddelelse -

Goodyear ved Le Mans: Logistikken bag verdens største motorløb

Denne sæson vil være Goodyears største Le Mans, siden de vendte tilbage til Le Mans i 2020. Goodyear vil støtte et tætpakket felt af 23 LMGT3-biler, som skal køre på banen for første gang sammen med 16 LMP2-biler, som i øjeblikket kører rundt omkring i verden i European Le Mans-serien og Asian Le Mans-serien.

Det betyder, at i alt 39 biler bliver udstyret med Goodyear-dæk, sammenlignet med 24 ved sidste års løb.

Der bliver produceret og afsendt omkring 7.200 dæk fra Goodyears produktionsanlæg i Hanau, Tyskland, til Le Mans. Mere end tyve lastbiler medvirker til at levere dæk, oprette monteringsområder og sørge for forplejning til de mere end 100 teammedlemmer under hele løbsugen.

Goodyear garanterer, at lastbilerne kan bære deres maksimale nyttelast, så man udnytter kapaciteten så godt som muligt, og at man vælger miljøvenlige ruter til teammedlemmerne, som rejser samlet til løbene. Dette indebærer også brug af Goodyears serie af brændstofeffektive lastbildæk.

Til løb længere væk benytter Goodyear søfragt til at sende deres dæk rundt i verden. Selv om dette giver nogle logistiske udfordringer, udledes der 47 gange mindre drivhusgasser end den tilsvarende lufttransport ville gøre1.

Goodyears monteringsområde er et vigtigt organ i verdens mest historiske løb, hvor man kontinuerligt får gamle dæk ind, der måske har kørt, hvad der svarer til to Formel 1 Grand Prix-distancer, og erstatter dem med helt nye dæk, der er klar til at tage fat på næste fase af løbet. At servicere tusindvis af dæk i løbet af weekenden kræver nøjagtig dataovervågning, forsyningsstyring og teamwork.

Goodyears team af dækingeniører, analyserer data i realtid for at følge med i, om dækkenes ydelse svarer til det forventede. Forhold som banetemperatur og vejrudsigter formidles til ingeniørteamet, så de kan vejlede om strategi og opsætning.

RFID-teknologi bruges til at følge forbruget af dæk i løbet af weekenden. Resultatet formidles samtidig til banens officials for at sikre, at de enkelte konkurrenter holder sig inden for forskrifterne.

Uden for racerbanen

Som et led i Goodyears planer om at fremme virksomhedens bæredygtighed bruges materiale fra dækkene til gulvbelægninger og andre formål. I 2023 afslørede Goodyear sit monteringsområde med gulvbelægning fremstillet af hundredvis af genbrugsdæk.

“Forberedelsen og gennemførelsen af Le Mans er den største udfordring, vores team står over for hele året,” siger Mike McGregor, Goodyear Racings Endurance Program Manager. “Mange af processerne er de samme hele året, men omfanget af Le Mans er uovertruffent. Det er den største motorsportsbegivenhed for Goodyear, siden vi vendte tilbage til WEC for næsten fem år siden, og jeg føler mig privilegeret over at arbejde med et team af mennesker, der arbejder bag kulisserne for at sikre fantastiske løb på banen, og som er bevidste om vores betydelige indflydelse uden for banen.”

1. CO2-aftryk fra luftfragt vs. søfragt (de virkelige tal i 2023): https://8billiontrees.com/carbon-offsets-credits/carbon-ecological-footprint-calculators/air-freight-vs-sea-freight-carbon-footprint/

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.