Gå til indhold
Goodyear ved Le Mans Indblik i forholdet mellem en kører og en dækingeniør

Pressemeddelelse -

Goodyear ved Le Mans Indblik i forholdet mellem en kører og en dækingeniør

Hvad der skal til for at opbygge et effektivt samarbejde mellem kører og dækingeniør

I FIA World Endurance Championship stiller Goodyear en dygtig dækingeniør til rådighed for hvert team til at arbejde tæt sammen med netop dette racerteam om at maksimere dets præstationer. Ofte i et forløb over flere sæsoner.

Kernen i forholdet mellem dækingeniør og kører er unik, og man ser det sjældent andre steder i sportens verden. Kørerne er afhængige af, at deres team giver dem nøjagtige oplysninger, der hjælper dem med at navigere i de gigabyte af data, der ligger bag en moderne endurancepræstation.

Et eksempel på dette er LMP2-køreren Gabriel "Gabi" Aubry fra racerteamet Vector Sport og Goodyears medhjælpende ingeniør på banen David Billingham. De drøfter arbejdsdynamikken i kernen af et moderne motorsportsteam.

"Det er et afgørende element for det, vi gør som team, og for hvordan jeg kan præstere som kører," forklarer Aubry, der første gang kørte Le Mans i 2018. I år gennemfører han en hel WEC-sæson med Vector Sport-teamet.

"Partnerskabet med Goodyear hjælper os med at forstå, hvordan vi kan udvikle det rigtige setup og den rigtige løbsstrategi. Partnerskabet mellem ingeniør og kører er afgørende. Det hjælper os med at forstå dækkene, så vi kan få den maksimale ydelse ud af et stint og et løb."

Det er slående, hvor entusiastisk Gabi er, når han taler om værdien af en dedikeret Goodyear-ingeniør. "Det er en triangulering mellem kører, teamingeniør og Goodyear. På grund af fraværet af dækvarmere ved andre løb end Le Mans i år har det været et markant skift, især i kvalifikationen, i forhold til, hvordan vi forsøger at levere det maksimale. Tilgangen til opvarmning er nu endnu vigtigere.

Goodyear-ingeniøren, der arbejder sammen med Vector Sport, er David Billingham, som har arbejdet med racerteams i de sidste 20 år. Han forklarer hvad det vil sige at levere ydeevne: "Under et løb sidder en ingeniør i garagen og lytter til al radiokommunikation mellem køreren og chefingeniøren. Vi kan se, hvordan bilen opfører sig via live-telemetri fra bilen i løbet af stintet. Når det gælder pitstop, rådgiver vi også om, hvorvidt ingen, to eller alle fire dæk skal skiftes.

"Dæktemperatur og dæktryk er særligt vigtige, når bilen er ude på banen. Det er det disse oplysninger, kombineret med feedback fra føreren, vi bruger til at vurdere bilens ydeevne."

Når et dæk kommer tilbage efter en session, analyserer David slidbanen og karkassen for at bestemme deres køreegenskaber på en given baneoverflade og dækkenes tilstand. På den måde får teamet information om den optimale stint-længde. "I Le Mans kan teams køre tre eller fire brændstof-stints på et sæt dæk. Det sparer teamet værdifulde sekunder i pitlane, men de skal være overbeviste om, at dækkene stadig er konkurrencedygtige."

Goodyear-dækkenes "enorme arbejdsvindue"

Både Gabriel og David roste Goodyears nyeste tør- og våddæk, hvor der kun anvendes én specifikation i hele WEC-sæsonen. "Goodyear har udviklet et virkelig imponerende dæk med et enormt arbejdsvindue", siger Gabi.
"For et par år siden var det nødvendigt med tre gummiblandinger for at dække en hel sæson, nu behøver vi kun én."

David er enig i denne opfattelse: "Den største indvirkning, vi har set, er den ekstra udfordring, som køreren står over for. På en fugtig bane, hvor der kun er et enkelt slickdæk og en hel vådbane til rådighed, er det noget af en udfordring for kørerne at gå fra et dæk, der er designet til en ekstremt våd bane, til et dæk, der er egnet til tør bane. Dækkene kan fungere på tværs af hele det spektrum af banetemperaturer, vi ser i løbet af året, og de kan hurtigt komme op på temperatur."

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 74.000 personer og har 57 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Relateret materiale

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.