Gå til indhold
Goodyear udvider Omnitrac-serien til blandet drift

Pressemeddelelse -

Goodyear udvider Omnitrac-serien til blandet drift

Goodyear præsenterer 14 nye lastbildæk til blandet drift i serierne Goodyear Omnitrac MSS II og MSD II .  Dækkene bruges almindeligvis på køretøjer, der arbejder både på vej og off-road, f.eks. byggepladser, lossepladser og stenbrud. Nu dækker serierne alle de almindelige størrelser og indeholder varianter med Duraseal-teknologi, som kan forhindre lufttab ved punktering. 

Goodyears styredæk Omnitrac MSS II  og trækdækket MSD II indeholder begge Omnitrac Max Technology, der kombinerer den nyeste teknologi indenfor materialer og design, herunder slidbanematerialer med god modstandsdygtighed over for skader, robuste karkassekonstruktioner og forbedrede slidbanemønstre. Dette medfører et suverænt kilometertal ved både vej- og offroad-drift såvel som fremragende trækegenskaber i forhold til forgængerne[1]. Dækkene har brede slidbaner for større kilometertal, beskyttelse mod fastholdelse af sten og god bortledning af mudder. De kan regummieres og øger derfor flådens effektivitet. Forbedringen af slidbanematerialet giver også bedre bremseevne og reduceret støjniveau. Beskyttelse mod skader er afgørende for dæk, der anvendes under barske forhold, for at forhindre snit og punkteringer, der kan ødelægge karkassernes mulighed for regummiering.

Den nye forbedrede karkassekonstruktion er modstandsdygtig over for skader, har en lang levetid og kan derfor mønsteropskæres.  Større kilometertal, forbedret beskyttelse mod skader, rustbestandighed, mindre 'udvidelse' og større robusthed pga. et stærkt slidbanemateriale, der er modstandsdygtigt over for aldring, et særligt underslidbanemateriale, specialdesignede bæltematerialer samt et 'ultrastrækbart' karkassemateriale.  Alt dette betyder større driftsikkerhed, mindre nedetid og bedre økonomi.

 

DURASEAL-TEKNOLOGI

Goodyears unikke, patenterede og innovative Duraseal-teknologi fås til visse Omnitrac MSS II- og MSD II-dæk. Hvis en genstand på op til 6 mm trænger igennem dækket, forhindrer det indbyggede Duraseal-forseglingslag i slidbanen, at der slipper luft ud, selv hvis genstanden fjernes. Dette betyder, at lastbilerne kan forblive i drift og spare dyr nedetid, selv om en genstand er trængt gennem slidbanen. Teknikken kan også forhindre, at dækket kører med for lavt lufttryk, hvilket er en af de vigtigste årsager til for tidligt dæksvigt.

OMNITRAC MSS II

Goodyears Omnitrac MSS II-styredæk har en bred slidbane med ‘slalom’-riller i centerlinjen og solide skulderribber. Beskyttelse mod stengennemtrængning kombineret med en dobbelt rillevinkel giver større modstand mod sten, der borer sig ind i dækket og bedre selvrensning af rillerne.  Dette giver et større kilometertal, forbedret bremseevne både på vej og off-road samt bedre beskyttelse mod skader. Slidbanemønstret, der har fire eller fem ribber afhængigt af dimensionen, har et specialdesignet mønster, der reducerer vejstøj.  Omnitrac MSS II opfylder kravene i fremtidens (2012) EU-regulativ 661 om støj og rullemodstand.

OMNITRAC MSD II

Kilometertallet er hovedfordelen ved Goodyear Omnitrac MSD II’s design så vel som reduceret rullemodstand, der betyder lavere brændstofforbrug og reduceret støjniveau. Omnitrac MSD II opfylder desuden kravene i fremtidens (2012) EU-forordning 661 om støj og rullemodstand.

Goodyear Omnitrac MSD II-trækdæk har også en bred slidbane for større kilometertal. Af øvrige fordele kan nævnes slidbanens massive ribbe i centerlinjen, der forbedrer slitageegenskaberne.  Den er anbragt mellem kontinuerlige, åbne riller, der er vinklet mod skuldrene og giver en bedre selvrensning. Dækkets trækkraft i mudder er forbedret ved hjælp af forskudte skulderblokke. Lige som hos Omnitrac MSS II reducerer det specialdesignede mønster vejstøjen.

DÆKSTØRRELSE

For at fuldende denne serie til blandet drift har Goodyear lanceret en ny dækdimension. 325/95R24 er slangeløs og svarer i størrelse til 12.00R24.  Det nye dæk giver en øget lastkapacitet på 500 kg pr. aksel sammenlignet med 12.00R24.

NYE DIMENSIONER:

12R22.5 MSS II  TL
12R22.5 MSD II  TL
12.00R20 MSS II  TT
12.00R20 MSD II  TT
275/70R22.5 MSS II  TL
265/70R19.5 MSS II  TL
12.00R24 MSS II  TT
12.00R24 MSD II  TT
325/95R24 MSS II  TL
325/95R24 MSD II  TL
385/65R22.5 MSS II  TL
385/65R22.5 MSS II Duraseal  TL
295/80R22.5 MSS II  TL
295/80R22.5 MSD II  TL II

 

Andre tilgængelige størrelser:

315/80R22.5 MSS II

315/80R22.5 MSD II

315/80R22.5 MSS II Duraseal

315/80R22.5 MSD II Duraseal

13R22.5 MSS II

13R22.5 MSD II

13R22.5 MSS II Duraseal

13R22.5 MSD II Duraseal

385/55R22.5 MSD II (super single trækdæk)

495/45R22.5 MSD II (super single trækdæk)

 

Dækkene kan alle mønsteropskæres og regummieres.

[1] Data beregnet af Goodyears innovationscenter 2009/2010

 

Emner

Kategorier


Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 70.000 personer og producerer sine produkter på mere end 60 fabrikker fordelt på 25 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.