Gå til indhold
Goodyear tildeles dækkontrakt med Kreiss

Pressemeddelelse -

Goodyear tildeles dækkontrakt med Kreiss

Riga, 23. oktober 2015 – Det store internationale logistikselskab Kreiss har valgt Goodyear som hovedleverandør af lastbildæk til størstedelen af selskabets transeuropæiske vognpark. Lastbilerne udstyres med den seneste generation af lastbildæk, herunder Goodyear FUELMAX, KMAX og ULTRA GRIP MAX samt Dunlop SP344 og SP444. Desuden vil Goodyears dækmanagementordning, FleetFirst, bidrage til, at Kreiss kan reducere de samlede ejerskabsomkostninger for lastbildæk.

Kreiss havde i 2014 en omsætning på mere end € 120 mio. samt mere end 1.200 lastbiler og 1.500 kølevogne og er dermed et af de største lastbilselskaber i Skandinavien og de baltiske lande. Den nye FleetFirst-kontrakt med Goodyear betyder, at Kreiss vil udstyre det meste af vognparken med førsteklasses dæk fra Goodyear og Dunlop. Dækkene omfatter bl.a. Goodyears KMAX med højt kilometertal, det brændstofeffektive FUELMAX-dæk og det helt nye ULTRA GRIP MAX-dæk til det hårde vintervejr.

En anden vigtig del af samarbejdsaftalen er de dækmanagementtjenester, som FleetFirst tilbyder. Tjenesterne betyder, at Kreiss kan reducere de samlede ejerskabsomkostninger ved dækkene. Tjenesterne omfatter ServiceLine24-vejhjælpen, et TruckForce-netværk på 2.200 servicepartnere i Europa, der er strategisk placeret i 28 europæiske lande, samt TreadMax-regumierededæk.

Andrejs Kuznecovs, der er bestyrelsesformand i Kreiss, sagde: "Vi er imponerede over Goodyears seneste produkter, effektivitet og samlede omkostninger er vigtige faktorer for os. Vi har valgt Goodyear KMAX og FUELMAX som vores foretrukne dæk. De giver os stort potentiale for omkostningsbesparelser og tilbyder helårsegenskaber. Desuden er det meget vigtigt for os, at de Goodyear-produkter, vi bruger, har gode EU-dækmærkninger, hvad angår brændstofeffektiviteten. Et andet vigtigt element for os er Goodyears TreadMax-regumieringer. De giver resultater, der minder om resultaterne fra nye dæk, for så vidt angår kilometertal og brændstofeffektivitet. Med Multiple Life-konceptet kan vi reducere vores samlede årlige driftsomkostninger yderligere. Og når vores drift strækker sig over så mange lande, er det vigtigt for os at vide, at vi kan benytte os af Goodyears ServiceLine24-vejhjælp. Kombinationen af innovative kvalitetsprodukter og flådetjenester, der specifikt er tilpasset vores forretningsmæssige behov, betyder, at vi kan maksimere vores vognparks kapacitet og vores egne kundeservicestandarder."

"Vi er glade for og stolte over, at Kreiss har valgt Goodyear som deres nye tjenesteudbyder af nye lastbildæk til deres vognpark. Samarbejdet med Kreiss viser tydeligt, at vores filosofi om at tilbyde produkter af den højeste kvalitet og specifikt tilpassede flådetjenester, hvori indgår førsteklasses regumieridedæk, er den rigtige, når det gælder om at hjælpe vores kunder med at reducere deres samlede dækejerskabsomkostninger," siger Khaled Arafa, der er Goodyears forretningsdirektør for de Nordiske lande samt Baltikum.

Emner

Kategorier


Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger omkring 66.000 personer og har 49 produktionssteder i 22 lande verden over. Dens to innovationscentre i Akron i Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien.

Goodyear Europes dæksortiment til erhvervskøretøjer, busser og rutebiler omfatter mere end 400 forskellige dæk i 55 størrelser. Mange af verdens førende bilproducenter monterer Goodyear-dæk som standardudstyr, herunder DAF, Iveco, MAN, Mercedes-Benz, Renault Trucks, Scania og Volvo. Goodyear leverer også dæk til alle større trailerproducenter. Med Fleet First, som omfatter TruckForce-servicenetværket, ServiceLine 24h-vejhjælp, FleetOnlineSolutions internetbaseret managementsystem og Goodyear Retread Technologies, leverer Goodyear et af de bredeste sortimenter af specialdesignede tjenester i branchen.

Hvis du vil vide mere om Goodyear og virksomhedens produkter, kan du besøge www.goodyear.com.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.