Pressemeddelelse -
Goodyear introducerer et abonnementsbaseret tilbud på dæk-som-en-service, der skal begrænse flådernes samlede omkostninger
Goodyears nye tilbud har givet store flåder i USA og Europa mulighed for at begrænse udgifterne og reducere antallet af nedbrud.
The Goodyear Tire & Rubber Company har offentliggjort lanceringen af et tryghedsskabende dæk tilbud, der kombinerer virksomhedens premiumdæk, forebyggende dækdata og branches bedste service i én samlet abonnementsløsning. Med udgangspunkt i vores Total Mobility løsninger, vil Goodyear påtage sig end-to-end-dækadministration for deres kunder.
Goodyears tilbud på ”dæk-som-en-service”, er tilgængelig for erhvervs-, last- og busflåder i USA og Europa, og kan bidrage til at spare tid og begrænse udgifterne til flåden ved at outsource administrationen af dæk via denne abonnementsbaserede løsning. Løsningen blev blandt andet udviklet til at reducere nedbrud og begrænse brændstofforbruget.
I nyere pilotprojekter har ”dæk-som-en-service” løsningen hjulpet med at begrænse de samlede omkostninger for flåderne, og bidraget til en næsten 80 % reduktion i antallet af udrykninger til nedbrud. Samtidig er besparelsen på kundeejet lagerbeholdning på 100 % for flåderne i USA. På samme måde har Goodyears nye abonnementsløsning hjulpet en erhvervsflåde i Europa med at opnå næsten 50 % færre udrykninger til nedbrud. Flåden reducerede samtidig brændstofforbruget med 4 % i forhold til året før.
Goodyears ”dæk-som-en-service” er en videreudvikling af vores Total Mobility løsninger til vores kunder, der har brug for end-to-end-dækadministration. Det er en udvidelse af Goodyears produkter, serviceydelser og løsninger i form af én samlet, omfattende og tryghedsskabende abonnementsløsning,” siger Gregory Boucharlat, vice president, Goodyear Tires-as-a-Service. “Vi har allerede dokumenteret, at flådeoperatører kan benytte løsningen til at realisere hidtil uudnyttede fordele, og vi glæder os til at tilbyde løsningen til nye kunder.”
De vigtigste fordele ved et kilometerbaseret abonnement:
- Premium Goodyear-dæk med dækintellingens, der sørger for proaktive dækdata
- Kontinuerlig dækovervågning 24/7 og dataindhentning fra hvert enkelt dæk
- Proaktiv håndtering af advarsler og koordinering af service
- Halo® Tire Inflator, et selvstændigt og automatisk dæktryksystem, som installeres på de relevante hjulaksler (via en eksklusiv aftale med Aperia Technologies)
- Adgang til Goodyears servicenetværk af teknikere, når der er behov for det
Hvis du vil vide mere eller have kontakt med en sælger, kan du gå ind på www.goodyeartrucktires.com (U.S.) eller www.goodyear.eu/en_gb/truck (EU).
Related links
Kategorier
Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.