Gå til indhold
Fartgrænserne: da Goodyear konstruerede det hurtigste dæk i verden

Pressemeddelelse -

Fartgrænserne: da Goodyear konstruerede det hurtigste dæk i verden

Igennem virksomhedens 125-årige historie har Goodyear hele tiden været drevet af teknologisk innovation. En af de stolte bedrifter er Goodyears udvikling af "verdens hurtigste dæk" – et udsagn, der faktisk gælder i flere sammenhænge.

Den 23. oktober 1970 blev der skabt en milepæl inden for bilteknologi, da raketbilen Blue Flame, udstyret med Goodyear-dæk, slog Fédération Internationale de l'Automobile (FIA)'s hastighedsrekord og nåede op på svimlende 622,407 mph (1.001,67 km/t) over en strækning på en mile og 630,388 mph (1.014,51 km/t) over strækning på en kilometer.

Disse milepæle blev nået på Bonneville Salt Flats, som udgjorde de ideelle betingelser for at teste grænserne for køretøjers hastighed og ydeevne. Derudover opnåede man bemærkelsesværdige resultater som f.eks. at udføre rekordmange kørsler under udfordrende forhold med 5 cm sne, hvilket yderligere understreger raketbilens imponerende natur.

Goodyear designede 8:00-25-dæk til køretøjet med en udvendig diameter på 34,8 tommer og en glat slidbaneoverflade, der skulle forhindre varmeudvikling. Dækket blev fyldt med nitrogengas ved 350 psi.

Blue Flames enestående design og teknik, herunder det avancerede raketsystem, var medvirkende til at slå den tidligere rekord, og bedriften fungerede som en katalysator for fortsat innovation på området. Der er ingen tvivl om, at bilens bemærkelsesværdige rekord var afhængig af de højtydende Goodyear-dæk, da det ikke ville have været muligt at opnå en sådan præstation uden dem. Dækkene, der gjorde det muligt for bilen at nå et hidtil uset niveau af hastighed og ydeevne, er en markant demonstration af menneskelig innovation og teknisk ekspertise.

Goodyears bedrift var dog ikke et isoleret eksempel, idet virksomheden tidligere havde vist talent for at sætte rekorder. I 1963 var Goodyear de første der udviklede et dæk, som kunne klare mere end 400 mph (ca. 644 km/t). Det blev bevist, da Craig Breedlove opnåede denne hastighed med sin første Spirit of America.

I de senere år har Goodyear desuden leveret dæk til den britiskproducerede JCB DieselMax-bil, som satte en hastighedsrekord for dieseldrevne køretøjer på 328 mph (ca. 528 km/t) i 2006, og Volvo Trucks "The Iron Knight", som slog to hastighedsrekorder for lastbiler i 2016. Lastbilen opnåede en gennemsnitshastighed på 105 miles (ca. 169 km) i timen på 21,29 sekunder over 1.000 meter fra stillestående start. Iron Knight slog også rekorden for 500-meter-distancen, idet den nåede op på 81,6 mph (godt 130 km/t) på 13,71 sekunder fra stillestående start.

Goodyear har aldrig opgivet at flytte grænserne for, hvad der er muligt. Dækkene repræsenterer efterhånden 125 års innovation, drevet af teknologiske fremskridt og en passion for at levere perfekt skræddersyede dæk af højeste kvalitet. Goodyears historie rækker langt ud over udviklingen af dæk. Virksomhedens indflydelse i verden stammer ikke mindst fra de betydelige fremskridt og innovative tiltag, som deres teknologi har ført til i løbet af de seneste 125 år.


Related links

Emner


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 74.000 personer og har 57 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Relateret materiale

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.