Gå til indhold
Dunlop Sport Maxx Race 2
Dunlop Sport Maxx Race 2

Pressemeddelelse -

Dunlop Sport Maxx Race 2 godkendt af Porsche til 911 GT3

  • Den næste generation af Dunlop Sport Maxx Race-dækkene er specifikt designet til den nye Porsche 911 GT3
  • Sport Maxx Race 2 tilbyder glimrende performance i tørt føre til den ultimative baneorienterede sportsvogn

Dunlop præsenterede det nye Sport Maxx Race 2 på Geneva International Motor Show. Afløseren til Sport Maxx Race er blevet udviklet i samarbejde med Porsche med henblik på at opfylde de strenge krav, som stilles af virksomhedens nye 911 GT3. Første generation af Sport Maxx Race-dækkene var monteret på den forrige GT3-model, og Dunlop fortsætter med at tilbyde højt specialiserede dæk til Porsche-køretøjer.

“Vi er begejstrede over, at vi fik muligheden for at arbejde sammen med teamet bag Porsche 911 GT3,” siger Martijn De Jonge, Brand Director Consumer PBU EMEA. “Det gav os mulighed for at levere et dæk, der med perfektion overfører bilens potentiale til præstationer på banen.”

Dunlop har allerede en gennemtestet "karakterbog" med hensyn til montering af originaludstyr på Porsche Motorsport-køretøjer som 911 GT3, Cayman GT4 og 911 GT3 RS.

Efter at være blevet valgt til dækpartner i forbindelse med FIA World Endurance og den europæiske Le Mans-serie i 2016 har Dunlop spillet en nøglerolle med hensyn til at levere inspirerende præstationer på banen under nogle af de hårdeste motorsportsbegivenheder overhovedet, såsom 24-timers Le Mans-løbet og 24 timers løbet på Nürburgring. Da Porsche valgte Dunlop til at udvikle et dæk, der skulle være det perfekte match til den nyeste 911 GT3, blev der stillet to krav: Skab et dæk, der både leverer glimrende præstationer på tør vej, og som kan præstere de ultimative omgangstider på banen.

"Dunlop udviklede et dæk med glimrende egenskaber, som opfyldte vores krav. Dunlop Sport Maxx Race 2 leverer den nødvendige performance på tør vejbelægning, også hvad angår vejgreb og styrepræcision,” siger Jan Frank fra Porsche.

Leverer de ultimative omgangstider

Dunlop, der er anerkendt for sin erfaring inden for GT3- og enduranceløb, har vundet flere sejre ved 24 timers løbet på Nürburgring og 24-timers Le Mans-løbet end nogen anden dækproducent. Derfor kunne Dunlop stole på sin ekspertise inden for racerløb med henblik på at levere den nødvendige performance.

Nøglen til at levere de ultimative omgangstider er vejgreb og styrepræcision. Ved at optimere dækkets cirkulære form var Dunlop i stand til at balancere trykfordelingen på tværs af kontaktfladen, hvilket gav køreren mere feedback under kurvekørsel samt forbedret styrepræcision.

Med inspiration fra de forstærkelsesstrukturer, der findes i naturen, er SportMaxx Race 2 forsynet med "broer" mellem rillerne, hvilket øger dækkets stivhed. Dette ‘letvægtsdesign med forstærkelsesstrukturer’ gør ingeniørerne i stand til at bruge mindre gummi, hvilket resulterer i et stivere og lettere dæk, hvor den overordnede vægt bliver holdt på et minimum.

Enestående egenskaber på tøj vej

Det nyudviklede Sport Maxx Race 2-dæk er fremstillet af et enestående, racerinspireret materiale – et afgørende element med henblik på at forbedre højt præsterende køreegenskaber. Dette racerinspirerede materiale varmer hurtigere op end normale dækmaterialer. Dette forbedrer friktionen mellem dækket og vejen, hvilket resulterer i et ekstremt godt vejgreb og stabile præstationer på lang sigt under kørsel med high performance-biler.

Efter intensive testkørsler på Nordschleife-banen i Tyskland og på Porsches testbane i Nardò blev Sport Maxx Race 2 godkendt som originaludstyr til 911 GT3, Porsches baneorienterede sportsvogn til dedikerede performance-kørere.

Related links

Emner

Kategorier


Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 66.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 21 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.