Gå til indhold
Dunlop går efter pole position med det nye racerdæk Sport Maxx

Pressemeddelelse -

Dunlop går efter pole position med det nye racerdæk Sport Maxx

Sport Maxx RT opfylder Dunlops 'race to road'-vision.

Bruxelles, Belgien/Ascari, Spanien – den 16. februar, 2012 – Dunlop, en af verdens førende producenter af high performance og ultra high performance dæk, offentliggør i dag, at de lancerer en ny type europæiske sportsdæk. Det nye vejdæk, Sport Maxx RT (Racing Technology), der er designet specielt til bilentusiaster, kommer til at opfylde kontinentets mest passionerede bilejeres behov for at mærke kontrollen over en masse hestekræfter og drømmen om at være i pole position i et af verdens mest prestigefylde racerløb.

"Dunlops arv hviler på virksomhedens resultater inden for racerløb og sammen med bilentusiasten på vejen,” siger Sanjay Khanna, administrerende direktør for Dunlop Brand. "Med Sport Maxx RT lancerer vi i dag en ny type dæk til performancekørsel på vejene. Dækket forener det allerbedste af vores over 120-årige erfaring på racerbanerne og på vejene. Det er et dæk med kulturarv, og det venter bare på at blive sluppet fri.”

Det nye dæk er udviklet til at levere performance på vejene med racerteknologisk knowhow forankret i både design og konstruktion. På almindelige vejbelægninger har Sport Maxx RT et forbedret vejgreb, der skyldes materialer hentet fra motorsporten. Disse materialer har større tilpasningsevne over for forskellige vejbelægninger og forbedrer generelt dækkets vejgreb i både vådt og tørt føre. Dækket har desuden gode manøvreegenskaber, der bygger på den massive, udvendige skulderblok, som øger kontaktfladen i svingene især ved høje hastigheder.

I vådt føre leverer Sport Maxx RT den nødvendige ydeevne på vejen, takket være Dunlops arv fra racerbanen. Dækket har en solid akvaplaningsmodstand pga. et sæt store midterriller, der øger bortledningen af vand. En rund kontaktflade giver mulighed for at skubbe vandet ud gennem de tværgående riller og sikre, at dækket yder sit bedste på vejen og ikke på vandoverfladen.

Den kortere bremselængde, især ved høje hastigheder, skyldes de bremseforbedrende blokke i dækmønstret. Blokkene er forstærket med tværgående blokke, der på grund af den større stivhed sikrer, at bagkanten ikke løfter sig.

For at reducere brændstofforbruget har dækket en optimal materialefordeling, der reducerer varmeudviklingen, samt aerodynamiske sidevægge og glatte skuldre, der reducerer luftmodstanden.

Nyligt gennemførte TÜV-test af det nye Sport Maxx RT dokumenterer dækkets solide køreegenskaber. Sammenlignet med de nærmeste konkurrenter har Sport Maxx RT vist, at det er en klasse bedre ved bremsning i både tørt og vådt føre - hele 7 % bedre. Desuden har de uafhængige tests tydeligt vist 11 % bedre rullemodstand i forhold til de nærmeste konkurrenter på markedet .

"I 2012 lancerer vi Sport Maxx RT for at sikre os, at vi fortsat kan bevare en førende position på markedet for ultra high performance dæk (UHP),” forklarer Sanjay Khanna, der er administrerende direktør for Dunlop-mærket. "Vi ser en solid vækst på UHP-markedet, og Sport Maxx RT vil hjælpe os med at opfylde denne efterspørgsel."

Lanceringen af Sport Maxx RT kommer på et tidspunkt, hvor bilister og producenter af originaludstyr (OEM) i stigende omfang bevæger sig væk fra 16"-fælge og udvider kraftigt inden for 17"- og 18"-fælge, som er to størrelser, Dunlop leverer Sport Maxx RT til. Det nye dæk er udviklet til at opfylde behovene hos nogle af de førende performancemærker på vejene, bl.a. Audi, Maserati, Mini, BMW, Jaguar og Mercedes AMG for blot at nævne nogle få.

Emner


Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 70.000 personer og producerer sine produkter på mere end 60 fabrikker fordelt på 25 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.