Gå til indhold
Bilister sløser med sikkerheden på bilferien

Pressemeddelelse -

Bilister sløser med sikkerheden på bilferien

Ifølge en ny europæisk undersøgelse planlægger halvdelen af de europæiske bilister at køre med end 1.000 kilometer i løbet af sommerferien. Alligevel tager alt for mange bilister for let på sikkerheden. Det øger risikoen for uheld for dem selv og dermed også andre bilister.

 “Vores undersøgelse viser, at bilisternes handlinger ikke altid matcher de gode intentioner. Mange bilister kører lidt for meget på rutinen både når det kommer til forberedelse af bilturen og til at køre Europas veje tynde,” siger salgsdirektør Ove Leth fra Goodyear. Det er Goodyear, der står bag den omfattende undersøgelse. Her er mere end 5,500 europæiske bilister blevet spurgt om deres vaner ifbm bilferier, om trafiksikkerhed og om deres forberedelser til bilturen. Undersøgelsen afslører nogle overraskende svar, om hvordan man transporter familiernes kæreste eje: deres børn.

En ud af tre europæiske bilister (32%) sætter sig gerne bag rattet i stresset tilstand og hver fjerde (25%) kører gerne selvom vedkommende er træt. I sig selv tankevækkende tal. Endnu værre bliver det, når hver tredje personbilist i undersøgelsen indrømmer at have kørt i mere end fem timer uden at holde en pause på 30 minutter. En regel som fx lastbilchauffører til dagligt skal overholde via køre-hviletids bestemmelserne.

“Jeg tror, at de fleste har prøvet at køre bil uden at det var under optimale vilkår. Måske var man træt som bilist, kørte i en bil, der ikke var synet, eller også med alt for slidte dæk. Pointen er, at vi skal blive bedre til at skabe de bedste rammer for os selv og dermed for andre,” siger Ove Leth.

Den er gal med dækkene

Goodyears undersøgelse viser også, at bilisterne er for lidt opmærksomme på dæksikkerheden. Selvom det er dækkene der får bilen til at stå fast, kontrollerer mange dæktrykket ved blot at kigge på dækkene eller sparke til dem. Ingen af de metoder viser imidlertid, at et dæk typisk taber 0,2 bar i luftrykket i løbet af tre måneders normal kørsel. En ud af tre tjekker heller ikke dæktrykket inden de begiver sig på bilferie, selvom at bilen jo oftest er tungere lastet på ferier end til dagligt. En ud af otte vil først udskifte næsten helt nedslidte dæk efter ferien for at få mest ud af dem.

I den anden ende af spektret er det tydeligt, at mangeårige kampagner har haft en effekt. Blot én ud af 100 kan finde på at sætte sig bag rattet efter flere genstande. Og blot tre ud af hundrede angiver det som meget sandsynligt, at vedkommende vil køre på ferie uden at have sikkerhedssele på.

Tilbage er der de situationer, som de færreste formentlig forbinder med at køre bil. To ud af hundrede kan finde på at læse e-mails under kørslen. Præcis samme samme andel af bilisterne kan finde på at have sex, mens landskabet passerer forbi i høj fart.

 FAKTABOKS: 10 tips til en sikrere bilferie

1.  Sørg for at pakke de tungeste ting nederst.

2.  Har du campingvogn på slæb, så sørg for, at de tungeste ting så vidt muligt ligger tæt på gulvet og helst over hjulene.

3.  Installer barnesæder før bilen bliver læsset med bagage.

4.  Tjek dæktrykket - der må hverken være for lidt eller for meget luft i ifht det, som bilproducenten har angivet.

5.  Tjek slidbanemønsteret - er det dybt nok til, at køre hele distancen sikkert?

6.  Husk advarselstrekant og refleksveste til alle passagerer hvis uheldet er ude.

7.  Sørg for en god nats søvn natten inden en lang biltur.

8.  Planlæg pauser og ophold på rastepladser hjemmefra.

9.  Kør ind til siden snarest muligt, hvis du føler dig træt.

10.            Gem diskussionerne med utilfredse medpassagerer til pausen.

Kilde: Goodyear Danmark

Emner

Kategorier




For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Ove Leth, salgsdirektør i Goodyear Danmark på telefon 21 29 17 97.

Om Goodyear Dunlup Nordic:

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden har omkring 70.000 ansatte og fremstiller sine dæk på mere end 60 fabrikker i 25 lande over hele verden. Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed for otte lande i Norden og Baltikum. Hovedkontoret ligger i Stockholm. Virksomheden har 140 medarbejdere sælger og markedsfører bl.a. mærkerne Goodyear, Dunlop, Fulda og Sava. For yderligere information om Goodyears dæk, besøg da venligst www.goodyear.dk

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.