Gå til indhold
Marie Munch, ildsjæl og familiekonsulent med andenpladsen, som blev uddelt på Børnekonferencen i Horsens. Foto: Isaac Musoke.
Marie Munch, ildsjæl og familiekonsulent med andenpladsen, som blev uddelt på Børnekonferencen i Horsens. Foto: Isaac Musoke.

Pressemeddelelse -

Dit Rum i Glostrup fik prestigefuld andenplads

Tilbuddet Dit Rum fra Glostrup fik en fornem andenplads, da den prestigefulde Benny Andersen-pris for nylig blev uddelt i Horsens. Prisen modtog ildsjælen Marie Munch på Dit Rums vegne for arbejdet med at hjælpe børn i familier med alkohol eller rusmiddel-problemer. Borgmester Kasper Damsgaard roser Dit Rum, som siden 2016 har hjulpet flere end 550 børn.

Det var familiekonsulent og ildsjæl Marie Munch, der modtog prisen og diplomet på vegne af Dit Rum – ikke mindst fordi hun var med til at starte Dit Rum tilbage i 2016.

- Jeg er virkelig taknemmelig og rørt over andenpladsen på egne og hele Dit Rums vegne, og jeg håber bare opmærksomheden vil betyde, at endnu flere børn og deres familier får hjælp. For der sidder i gennemsnit to børn i hver skoleklasse med forældre, der drikker for meget, og dertil skal så lægges de børn, hvor hash eller stoffer er problemet. Mange af børnene lever ”usynligt” med det svære og uden at snakke med nogen om det, siger Marie Munch.

Borgmester i Glostrup, Kasper Damsgaard, ønsker Dit Rum et stort tillykke med prisen:

- Det er en meget fortjent anerkendelse af det fine og vigtige arbejde, Dit Rum leverer for børn, der har brug for at vide, at de ikke står alene med deres bekymringer. Der er hjælp at få fra kompetente voksne, og de kan møde andre børn, der 100 % kan relatere til deres situation. Jeg er utroligt glad og stolt på vegne af Dit Rum.

Åbenhed i børnehøjde

Men hvad er de så Dit Rum gør? I Dit Rum er der fokus på at møde forældrene fordomsfrit og hele tiden understøtte børnenes trivsel. Kodeordene for hjælpen er ”åbenhed i børnehøjde”.

- Det er så vigtigt med en nænsom åbenhed på børnenes præmisser, når far eller mor har et for stort forbrug af fx alkohol eller hash. For børn har det med at vende det indad. De kan gå alene rundt med tanker og bekymringer, og tror tit, det er deres skyld, at far sover weekenden væk, eller mor og far hele tiden er uvenner. Og så kommer børnene i højrisikozonen for mistrivsel. Hvis de i stedet får en lille pixi-forklaring på det, der foregår derhjemme, kan de få luft for det svære, sænke skuldrene lidt og koncentrere sig om at være børn. Hvis de så oveni det kan møde andre børn, der har prøvet noget af det samme - ja, så er de jo ikke længere alene, og det øger trivslen. Derfor gør vi også meget ud af fællesskaber i Dit Rum, fortæller Marie Munch.

Grupper til børn under 15 år – også til babyer

Dit Rum har tilbud til børn mellem 0 og 15 år – med tæt involvering af forældrene. De fleste børn er med i grupper i Glostrup. Men for babyerne og deres forældre er der også tilbud i Hillerød, for Babygrupperne er Dit Rums helt store flagskib. Der findes pt. 8 af dem.

I Babygrupperne er der fokus på det gode samvær med baby samtidig med, at man kan få en snak om det, der hører med i bagagen, når man er vokset op med fx en mor, der drak. Eller hvis man har en partner, der bruger rusmidler. Eller hvis man selv fx har prøvet at dulme noget svært med for meget alkohol.

Vi kan fx tage temaer op, så en forælder kan blive bevidst om, hvad hun selv bærer med sig fra egen barndom, eller hvordan gentagne konflikter i familien opleves af baby. Hos os er der ingen løftede pegefingre, kun fællesskab, videndeling og støtte. Mange af vores forældre kæmper med en stor usikkerhed: Gør jeg det godt nok? Så vi gør alt for at booste dem og øge selvtilliden – også hvis bagagen er lidt tungere end andres.

Dit Rum har indtil videre hjulpet 550 børn og deres familier i Glostrup, men siden 2022 altså også i Hillerød.

Emner

Regions


Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Kontakt

Christian Mahrt

Christian Mahrt

Pressekontakt Chefkonsulent Presse og Kommunikation 6167 3025
Kulturfestkoordinator

Kulturfestkoordinator

Pressekontakt Glostrup Kulturfest Glostrup Kulturfest

Velkommen til Glostrup Kommune!

Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Glostrup Kommune

Rådhusparken 2
2600 Glostrup
Danmark