Gå til indhold
Kulturfestnyt

Nyhed -

Kulturfestnyt

Vores Kulturfest nærmer sig med hastige skridt.

Programmet er klart her: www.glostrup.dk/program Og der er rigeligt at vælge fra. I Rådhusparken er der foreningsaktiviteter, prøvesmagninger, mad og drikke, glade mennesker og forhåbentlig dig med venner og familie :O)

På Glostrup Torv er der underholdning fra kl. 10.25, og på Glostrup Rådhusplads starter sceneshowet kl. 14.55.

Besøg også nogle af vores mange indendørs faciliteter, som denne dag er festklædte og klar til at modtage glade gæster. Medborgerhuset er fyldt med musik.
Byhistorisk Hus har historiske aktiviteter for alle aldre.
Glostrup Shoppingcenter er i festhumør med shows, leg og spil.
Glostrup Bio
viser særforestillinger i dagens anledning.
Aktivitetscentret på Sydvestvej byder indenfor til dans og grill.
Glostrup Kirke viser kirkegård og kirke frem med særlige aktiviteter.
Brandstationen har kørt grejet ud på vejen til kig og rør og har sjove aktiviteter inde på pladsen.

Start allerede fredag eftermiddag

med at besøge Glostrup Amatør Scene på Leragergård, Vældegårdsvej 3. I anledning af Kulturfesten og deres 60-års jubilæum viser de rundt på og bag scenen.

www.glostrup.dk/kulturfest kan du orientere dig om alt vedr. Glostrup Kulturfest - parkering, frivillighed og meget mere.


Uha, vi glæder os til at se dig d. 26. august.

Kategorier

Kontakt

Team Kultur og Idræt

Team Kultur og Idræt

43236562

Velkommen til Glostrup Kommune!

Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Glostrup Kommune

Rådhusparken 2
2600 Glostrup
Danmark