Gå til indhold
Kulturfestnyt

Nyhed -

Kulturfestnyt

Velkommen til denne første udgave af Kulturfestnyt

Vi glæder os så meget til at fortælle om Glostrup Kulturfest, efterhånden som planlægningen skrider frem. Vi er nu nået til, at vi senere i dag kan offentliggøre første del af musikprogrammet. Men som modtager af dette nyhedsbrev får du jo nyhederne lidt før alle andre.

Så eksklusivt for dig kan vi røbe, at vi på scenen på Glostrup Torv lægger ud med et brag af underholdning for børn.

Kl. 10.30 Malene fra Villa Violvej med efterfølgende Meet n greet
Kl. 12.00 Gammelfar – minecraft-sange med efterfølgende Meet n greet

Senere blød musik til eftermiddagskaffen/øllen

Lidt baggrund

I løbet af vinteren og foråret 2023 har et eventudvalg bestående af repræsentanter fra Glostrups foreningsverden, virksomheder, råd og andre ildsjæle arbejdet sammen med Glostrup Kommunes Center for Kultur, Idræt og Fritid om at skabe et nyt event, der kan samle Glostrups borgere i et fællesskab om kultur, idræt og fritid. Det er blevet til Glostrup Kulturfest, der vil indeholde musik på Glostrup Torv og på Glostrup Rådhusplads. Glostrups foreninger og virksomheders sætter gang i Rådhusparken med glade aktiviteter. Det hele skal løbe af stablen lørdag 26. august 2023. Der vil også foregå aktiviteter i områdets faciliteter – fx Medborgerhuset, Aktivitetscentret på Sydvestvej, Byhistorisk Hus, Glostrup Shoppingcenter mv.

Det nye event er opstået på baggrund af en beslutning i Kommunalbestyrelsen ifm. Glostrup Kommunes budget for 2023 om at gentænke Glostrup Festival og Glostrup Kulturnat. Rammerne for det nye event er besluttet af Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af et ideoplæg fra eventudvalget.

Hold dig opdateret

Kender du nogen der også gerne vil være på forkant med nyt fra Glostrup Kulturfest, så tip vedkommende om dette nyhedsbrev.

Klik her for at læse mere om deltagelse og baggrund.

Hold også øje med vores Facebook-side, hvor vi løbende lægger nyheder og historier op.

Kategorier

Kontakt

Team Kultur og Idræt

Team Kultur og Idræt

43236562

Velkommen til Glostrup Kommune!

Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Glostrup Kommune

Rådhusparken 2
2600 Glostrup
Danmark