Gå til indhold
Foreningsnyt marts 2022

Nyhed -

Foreningsnyt marts 2022

Ansøgning om tider til arrangementer og stævner

En ny sæson står for døren, som forhåbentlig byder på mange flere muligheder for forenings- og idrætslivet. 15. maj er der frist for at ønske tider til stævner og arrangementer for sæson 2022/2023 - altså perioden fra den 5. august 2022 til den 31. juni 2023.

Det vil sige, at hvis din forening har planer om at afholde stævner (turneringer og kampe), arrangementer, mesterskaber, opvisninger og lignende, er det nu I skal fremsende jeres ønske(r) til Glostrup Idrætsanlæg via skemaet, som du finder nederst i nyhedsbrevet. Ønsker modtages kun vi dette skema. 

Ønsker om tid til stævner og arrangementer sendes til Glostrup Idrætsanlæg senest d. 15. maj 2022 på mail gi@glostrup.dk.

Når Brugerbestyrelsen har behandlet fordelingen af de indkomne ønsker, vil alle foreninger hurtigst muligt få svar på fordelingen. Vi sørger i samme omfang for at alle godkendte ønsker bliver oprettet i Halbooking, så I modtager også en bekræftelse pr. stævne og arrangement.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Glostrup Idrætsanlæg på gi@glostrup.dk

Afbooking af tider i ferier

Husk at afbooke jeres tider i haller, sale, og mødelokaler, hvis I ikke skal bruge dem i ferieperioder, så andre foreninger kan få glæde af dem. 

Hjælp til ukrainske flygtninge

Vi oplever i øjeblikket stor interesse for at hjælpe ukrainske flygtninge i Glostrup. Hvis du gerne vil hjælpe flygtninge i Glostrup på frivillig basis, så kontakt den lokale afdeling af Røde Kors via mail på glostrup@rodekors.dk.

Hvis din forening gerne vil lave aktiviteter specifikt for flygtninge, eller hvis I på anden måde ønsker at tage imod dem ifm. jeres aktiviteter, så skriv til os på kultur@glostrup.dk. Så videreformidler vi jeres tilbud til den afdeling, der koordinerer arbejdet med flygtninge i Glostrup.

Glostrup Festival

Glostrup Festival 2022 bliver afholdt 27. august. Det bliver en stor festdag med foreningsaktiviteter og musik. Vi håber, at rigtig mange foreninger vil deltage

  • Deltag med en aktivitet i Aktivitetszonen - en sjov leg, en konkurrence eller andet - med mulighed for at tale med potentielle nye medlemmer. Se mere her
  • Løs en afgrænset opgave fx håndtering af skrald eller opsætning og få mulighed for at tjene lidt til klubkassen.

Er du interesseret i at høre mere, kan du ringe til festivalkoordinator Lotte 20 27 49 58 eller skrive til kultur@glostrup.dk. Hvis du er interesseret i at opstille en aktivitet i Aktivitetszonen skal du skrive eller ringe senest 1. april 2022.

Kommende frister

Kategorier

Kontakt

Team Kultur og Idræt

Team Kultur og Idræt

43236562

Velkommen til Glostrup Kommune!

Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Glostrup Kommune

Rådhusparken 2
2600 Glostrup
Danmark