Gå til indhold
Alle kan tilmelde sig Foreningsnyt. Skriv til kultur@glostrup.dk
Alle kan tilmelde sig Foreningsnyt. Skriv til kultur@glostrup.dk

Nyhed -

Foreningsnyt - januar 2024

Vi skyder et nyt år i gang med en dugfrisk udgave af nyheder fra Glostrup Kommunes Center for Kultur, Idræt og Fritid.

I dette Foreningsnyt kan du læse om:

Sæsonbooking på Glostrup Idrætsanlæg - frist 20. januar
Brug Glostrup Bio til et arrangement
Vis jeres demensvenlige aktiviteter i Demensugen 2024
Skal jeres forening være Sommerferievært i år?
Invitation til deltagelse på ny messe for nye og kommende pensionister
Demokratisk Forum på Glostrup Kulturfest 2024
Foreningskonferencen 2024
Kommende Frister

---------------------------------------------------------------

Sæsonbooking på Glostrup Idrætsanlæg - frist 20. januar

Ansøgningsfrist for at sæsonbooke på Glostrup Idrætsanlæg er lørdag 20. januar kl. 23.59.

Find ansøgningsvejledning her (åbner som pdf).

Har I spørgsmål til, hvordan I foretager en sæsonbooking på Glostrup Idrætsanlæg?
Administrationen på Glostrup Idrætsanlæg afholder den sidste af tre workshops, hvor I kan stille spørgsmål til og lære, hvordan I laver en sæsonbooking.
Onsdag den 17. januar 2024 kl. 8-10 på Glostrup Idrætsanlæg, Stadionvej 80.
Ingen tilmelding, bare mød op i foyeren.



---------------------------------------------------------------

Brug Glostrup Bio til et arrangement

Vidste du, at alle foreninger har mulighed for at afholde et arrangement i Glostrup Bio kvit og frit? Vil I hylde jeres frivillige, holde et foredrag eller har en anden god idé, der passer til en stor sal med gode stole, fed skærm og lækker lyd? Så er Glostrup Bio et godt bud.

Sådan gør du

Kontakt leder af Glostrup Bio, Lotte Warming, lotte.warming@glostrup.dk med ønske til tidspunkt og beskrivelse af arrangementet. Når I har fået grønt lys fra Lotte, skriver I til kultur@glostrup.dk for godkendelse af udlån.

Udlånet er en del af Glostrup kommunes tilskud til Glostrup Bio, der gør det muligt for foreninger og kommunale institutioner at låne biografen gratis 12 gange om året.

Se mere fra Glostrup Bio.

---------------------------------------------------------------

Vis jeres demensvenlige aktiviteter i Demensugen 2024

Demensugen - uge 19 - har fokus på kultur og fritid.

Foreninger indbydes til et samarbejde med Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark om at gøre opmærksom på demens.

Borgere med demens har lige så meget brug for oplevelser, motion og fællesskab som alle andre. Et aktivt fritidsliv giver både livskvalitet og er med til at bremse sygdommen. Alligevel ender det alt for ofte med, at en demenssygdom fører til inaktivitet og isolation. Derfor indbyder Folkebevægelsen til samarbejde.

Folkebevægelsen hjælper med at synliggøre jeres demens-venlige aktiviteter på de sociale medier før demensugen. Der vil også være mulighed for at tage et demensven-kursus inden demensugen, hvor I får viden om demens og om, hvordan vi møder borgere med demens.

Interesseret i at være med? Kontakt kultur@glostrup.dk
Interesseret i at tage kursus og blive demensven? Kontakt demenskonsulent maria.bottcher@glostrup.dk

Allerede nu kender vi til følgende arrangementer:
6. maj kl. 12-14: Kreativ workshop i Byhistorisk Hus.
8. maj kl. 13-16: Erindringsbio i Glostrup Bio.

Læs mere om Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark.
Læs mere om demensugen.

---------------------------------------------------------------

Skal jeres forening være Sommerferievært i år?

Igen i år søger vi foreninger i Glostrup og samarbejdspartnere, som har lyst til at skabe positive oplevelser med kreativitet og bevægelse samt introducere børn og unge til positive fællesskaber.

Som vært får I mulighed for, at introducere nye børn til jeres aktiviteter. I har mulighed for at søge om tilskud til aktiviteten.

Med sommerferieaktiviteter ønsker Glostrup kommune at give alle børn og unge - uanset økonomisk eller social baggrund - mulighed for at få spændende oplevelser, være en del af et fællesskab, prøve noget nyt eller blive introduceret til foreningsaktiviteter, som de kan gå til efter ferien.

Læs om sommerferieaktiviteter her og find tilmeldingslink.

Spørgsmål: Kontakt Jette Inno, kulturkonsulent på jette.inno@glostrup.dk tlf. 29 17 35 40.

---------------------------------------------------------------

Invitation til deltagelse på ny messe for nye og kommende pensionister

Foreninger i Glostrup inviteres til at deltage med en stand på inspirationsmesse for alle kommende og nye pensionister i Glostrup Kommune. Med messen vil vi sammen med Glostrups foreninger give inspiration til, hvordan man som borger i Glostrup Kommune kan få et meningsfuldt pensionistliv.

Vi håber, at I har lyst til at stille op med en stand og være klar til at invitere de nye og kommende pensionister ind i jeres fællesskaber. I vil få rig mulighed for at fortælle om jeres aktiviteter og om, hvad det vil sige at være medlem i lige netop jeres forening.

Vil jeres forening deltage?

Der vil blive stillet en stand med bord og stole til rådighed til alle foreninger. Foldere flyers og andet materiale skal I selv medbringe.
Det er helt gratis at deltage på messen.

Tilmelding: I tilmelder jer messen ved at sende en mail til kultur@glostrup.dk

Frist for tilmelding: 1. marts.
Messen foregår onsdag 3. april 2024 Kl. 15-18 i Aktivitetscentret Sydvestvej 10-12

---------------------------------------------------------------

Demokratisk Forum på Glostrup Kulturfest 2024

Glostrup Kulturfest indfører et nyt område, der sætter fokus på demokrati og debat i Glostrup. Demokratisk Forum bliver et område, hvor de lokale politiske partiforeninger indbyder gæster på Kulturfesten til dialog, debat og information. Området vil omfatte partiforeningernes stande med mulighed for at samtale med lokale partiforeningers repræsentanter. Derudover vil der foregå to sessioner med oplæg/taler fra et Speakers Corner. De tilmeldte foreninger vil modtage specifik information om vilkår for oplæg/taler.

Ønsker I at deltage som aktør i Demokratisk Forum, skal I skrive til kultur@glostrup.dk
Skriv Demokratisk Forum i emnefeltet.

D. 18. januar afholder vi et aktørmøde for aktører, der allerede har meldt sig til Glostrup Kulturfest 2024 med en aktivitet. Skriv til kultur@glostrup.dk hvis I ønsker at deltage på mødet.

På mødet får I mere information om Demokratisk Forum og arrangementet som helhed.

Partiforeninger kan deltage i både Demokratisk Forum med politisk fokus og i det almene aktivitetsområde med leg og gøgl.

Se mere om Demokratisk Forum her.

Se mere om Glostrup Kulturfest 2024 her.

---------------------------------------------------------------

Foreningskonferencen 2024

Folkeoplysningsudvalget inviterer til Foreningskonference lørdag 9. marts 2024.

Konferencen har denne gang fokus på lederskab i forandring, og på hvordan vi skaber rum for nye generationer.

Vi håber, at konferencen vil tiltrække unge kommende ledere. Folkeoplysningsudvalget har derfor besluttet, at der denne gang må komme en ekstra person med fra hver forening. Den ekstra deltager skal være en ung nuværende leder eller en, der aspirerer til en ansvarsrolle i foreningen.
Så overvej allerede nu, hvem der skal deltage fra jeres forening.

Vi arbejder på et spændende program, som vi inden længe vil afsløre her www.glostrup.dk/foreningskonference, men I kan allerede nu tilmelde jer konferencen.

Der kan maksimalt deltage 3 personer fra hver forening i Glostrup Kommune til Foreningskonferencen - to ledere og en ungleder, der er under 22 år. Unglederen skal enten have et hverv i foreningen eller aspirere til et hverv i foreningen.

Dato: lørdag, 9. marts 2024, kl. 08.30
Sted: Aktivitetscentret, Sydvestvej 12, 2600 Glostrup

---------------------------------------------------------------

Kommende Frister

20. januar kl. 23.59: Sæsonbooking på Glostrup Idrætsanlæg (vejledning åbner som pdf)

20. januar: Erklæring om indhentelse af børneattester. Se mere om krav til erklæring om indhentelse af børneattest her.

1. februar: Ansøgning til Kulturpuljen. Læs mere her

9. februar: Tilmelding til foreningskonference. Se mere her.

1. marts: Tilmelding til Pensionistmesse. Læs om messen her.

1. marts: Ansøgning om aktivitetstilskud. Se mere om aktivitetstilskud her.

1. april: Tilmelding til Glostrup Kulturfest 2024.


---------------------------------------------------------------

Kategorier

Kontakt

Team Kultur og Idræt

Team Kultur og Idræt

43236562

Velkommen til Glostrup Kommune!

Glostrup Kommune er den københavnske vestegns naturlige centrum. Et stærkt og alsidigt foreningsliv er Glostrups bankende hjerte. Vi har et dynamisk erhvervsliv, og vi kan prale af at have næsten lige så mange arbejdspladser, som vi er borgere. Glostrup har en formidabel infrastruktur med gode tog- og busforbindelser og nem adgang til motorvej. Derudover får vi fire stationer på letbanens rute fra 2025. Glostrup er en veldrevet kommune med kun 15 minutters afstand til Københavns Rådhusplads.

Glostrup Kommune

Rådhusparken 2
2600 Glostrup
Danmark