Gå til indhold
Ny undersøgelse: Unge vil hellere have internet end julemad og juletræ

Pressemeddelelse -

Ny undersøgelse: Unge vil hellere have internet end julemad og juletræ

Danskere mellem 18 og 34 år er som de eneste parate til at bytte juletraditioner som andesteg og juletræ for garanteret internetforbindelse i juleferien. Det viser en helt ny undersøgelse.

Sild, sovs, rødkål og flæskesteg er alle fire grundpiller i mange danskeres juletraditioner. De skal være at finde på julebordet, som bliver flankeret af et pyntet juletræ, og det vil blive anset som helligbrøde at droppe dem.

For unge danskere trumfer internetforbindelsen dog de klassiske juletraditioner, viser en ny undersøgelse blandt 1.000 danskere, som it-virksomheden GlobalConnect, der driver over halvdelen af al datatrafik i Norden, står bag.

Blandt de 18- til 34-årige respondenter svarer 34 procent, at de nødigst vil undvære internetforbindelsen, mens 28 procent nødigst vil undvære julemaden, og 8 procent sætter juletræet øverst.

Det står i kontrast til alle øvrige alderssegmenter i undersøgelsen. De prioriterer med afstand julemaden højest, mens de lige så nødigt vil undvære deres bil, som de vil undvære internetforbindelsen.

”Ved første øjekast vil mange nok tænke, at ungdommen er galt afmarcheret, når de mener, at internettet er vigtigere end julebordet. Men internettet er i dag nødvendigt for mange af de ting, der samler os og skaber julestemning, fx at holde digital kontakt til familien i den anden ende af landet, samt at streame film i juledagene og høre julemusik. De vejer nok for mange lige så tungt på julevægten som det gastronomiske,” siger Monika Juul Henriksen, Head of B2B Danmark i GlobalConnect.

Kigger man på, hvordan kvinder og mænd prioriterer, er den helt store forskel, at 21 procent af mænd nødigst vil undvære bilen. Det gør sig blot gældende for 14 procent af kvinderne. Derimod vil 12 procent af danske kvinder nødigst mangle juletræet, mens det kun gælder for 6 procent af mænd.

Sådan prioriterer danskerne i julen: Hvad vil du nødigst undvære i juleferien?

18-34 år

Mit internet – 34%
Julemaden – 28%
Min bil – 12%
Juletræet – 8%
Mit fitness-abonnement – 4%
Fyrværkeri – 1%
Ved ikke – 13%

35-49 år

Julemaden – 31%
Mit internet – 24%
Min bil – 23%
Juletræet- 10%
Fyrværkeri – 4%
Mit fitness-abonnement – 3%
Ved ikke – 5%

50-64 år

Julemaden – 40%
Mit internet – 18%
Min bil – 17%
Juletræet – 11%
Mit fitness-abonnement – 3%
Fyrværkeri – 1%
Ved ikke – 10%

65+ år

Julemaden – 36%
Min bil – 19%
Mit internet – 14%
Juletræet – 9%
Mit fitness-abonnement – 2%
Fyrværkeri – 1%
Ved ikke – 19%

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter på vegne af GlobalConnect. Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige web omnibus, og den er repræsentativ for hele den danske befolkning over 18 år. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 16. december 2023 til den 20. december 2023, og der er indsamlet data fra i alt 1.000 respondenter.

Emner


Om GlobalConnect

GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 185.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 800.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 2.000 mennesker og havde en omsætning på EUR 673,1 millioner i 2022.

Kontakt

Sofia Lisa Dinesen

Sofia Lisa Dinesen

Pressekontakt Senior Vice President Communications & Group Strategy

Om GlobalConnect

GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 215.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 830.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 2.000 mennesker og havde en omsætning på SEK 7,6 milliarder i 2023.