Gå til indhold
Danskere mindre villige til at jagte hjemmearbejde end svenskere og nordmænd

Pressemeddelelse -

Danskere mindre villige til at jagte hjemmearbejde end svenskere og nordmænd

Langt færre danskere end svenskere og nordmænd har skiftet eller overvejer at skifte job for at få lov til at arbejde mere hjemmefra. Færre end hver 10. dansker har taget springet, viser en ny undersøgelse fra it-virksomheden GlobalConnect.


Danskerne har over de seneste år fået smag for at arbejde hjemme. Appetitten på hjemmearbejde eller større fleksibilitet når dog ikke en størrelse, hvor de er villige til at skifte job for at få det.

Særligt ikke i forhold til vores nordiske naboer. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.000 henholdsvis danskere, svenskere og nordmænd fra GlobalConnect, der er leverandør af digital infrastruktur.

I Danmark har blot 7 procent skiftet job inden for de seneste tre år, fordi de har ønsket et mere fleksibelt arbejde, mens 12 procent har overvejet det.

Tilsvarende har 17 procent af svenskerne skiftet job, mens 33 procent har overvejet det. I Norge har 16 procent skiftet arbejdsplads for at få mere fleksibilitet, mens 32 procent har overvejet at tage springet.

”Tallene peger ret tydeligt på, at hjemmearbejde i sig selv er vigtigt, men ikke nødvendigvis afgørende for at tiltrække eller holde på medarbejdere. Der er væsentlige forskelle mellem de nordiske lande, og tendensen er klart mest tydelig i Danmark. Det kan formentlig dels tilskrives, at hjemmearbejde i dag er mere udbredt i Danmark end nogensinde før, og at danskerne også prioriterer en række andre faktorer i deres jagt på arbejdsglæde og arbejdsgiver,” siger Annette Otto, HR Direktør i GlobalConnect.

Vi kan godt undvære hjemmearbejde

Ser man generelt på arbejdsstyrken i Nordens krav til hjemmearbejde, så kan størstedelen af sagtens undvære hjemmekontoret. I Danmark svarer 57 procent, at de godt kunne finde på at tage et job, hvor de aldrig må arbejde hjemmefra, mens kun 28 procent takker nej til den konstellation.

    Fordelingen er stort set den samme hos vores nabolande. I Norge er 59 procent klar til det, mens 28 procent ikke vil tage et job uden hjemmearbejde. Tilsvarende kunne 56 procent af svenskerne finde på at tage et job uden hjemmearbejde, mens det også her er 28 procent, som kræver muligheden for at arbejde hjemme.

    ”Mennesker er sociale væsener, og vi har brug for kollegaskab, sparring og at blive anerkendt. Det er nemmere, når man deler fysisk rum, og det giver undersøgelsen også udtryk for, og det er væsentligt for ledere at huske på og værne om i dagligdagen,” siger Annette Otto og uddyber:

    ”Når det sociale og samspillet med kollegerne trækker medarbejderne til arbejdspladsen, er det også afgørende, at vi giver plads til det, når de er samlet. Det bidrager også til øget tilknytning til arbejdspladsen, som er væsentligt i en tid, hvor der er rift de dygtigste medarbejdere,” siger hun.

    Fakta

    • Har du de seneste 3 år skiftet job eller overvejet at skifte job, fordi du ikke må arbejde hjemme så meget, som du ønsker?
      • Danmark
        • Ja, skiftet – 7%
        • Ja, overvejet det – 12%
        • Nej – 79%
        • Ved ikke – 2%
      • Norge
        • Ja, skiftet – 13%
        • Ja, overvejet det – 25%
        • Nej – 61%
        • Ved ikke – 1%
      • Sverige
        • Ja, skiftet – 16%
        • Ja, overvejet det – 28%
        • Nej – 61%
        • Ved ikke – 1%

    Om undersøgelsen

    Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter på vegne af GlobalConnect. Undersøgelsen afdækker danskernes holdning til arbejdstid og arbejdsforhold, og den er repræsentativ for den danske befolkning i beskæftigelse mellem 25 og 67 år. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra 28. august til 12. september 2023, og der er indsamlet data fra i alt 1.000 respondenter i Danmark, 1.002 respondenter i Sverige og 1.032 respondenter i Norge.

    Emner


    Om GlobalConnect

    GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 185.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 800.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 2.000 mennesker og havde en omsætning på EUR 673,1 millioner i 2022.

    Kontakt

    Sofia Lisa Dinesen

    Sofia Lisa Dinesen

    Pressekontakt Senior Vice President Communications & Group Strategy

    Om GlobalConnect

    GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 215.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 830.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 2.000 mennesker og havde en omsætning på SEK 7,6 milliarder i 2023.