Gå til indhold
Geberit AquaClean Mera på restaurant Alchemist i København, der netop har fået to Michelinstjerner.
Geberit AquaClean Mera på restaurant Alchemist i København, der netop har fået to Michelinstjerner.

Pressemeddelelse -

Douchetoiletter på nybagte Michelin restauranter

Mandag uddelte Michelinguiden sine højtprofilerede stjerner til de bedste restauranter i Norden. En, to og tre stjerner blev uddelt til både gengangere, men også restauranter, der ikke tidligere har kunnet bryste sig af stjerner.

To af de restauranter, der begge fik stjerner ved dette års uddeling, er restaurant Alchemist i København og Omakase By Vladimir Pak i Oslo. Fællesnævneren på de to restauranter, der fik henholdsvis to og en stjerne for første gang, er den toiletoplevelse, de tilbyder deres gæster.

På restauranternes toiletter kan gæster nemlig sætte sig på Geberit AquaClean Mera, som er et at de mest moderne og højteknologiske toiletter, der findes på det europæiske marked. Låget til toilettet åbner automatisk, når du kommer ind, sædet er opvarmet, når du sætter dig, al lugt bliver øjeblikkeligt suget ud af toiletskålen, og brugere bliver vasket ren med kropstempereret vand.

”Som restaurant i Michelinklassen ved man, at der skal kræses for alle detaljer og gøres noget ud af, at tilbyde noget ekstraordinært. Det er alment kendt, at Michelinguidens inspektører også vægter toiletoplevelsen, og derfor er der ikke plads til at gå på kompromis – heller ikke på toilettet. Det er en del af en helhedsoplevelse i særklasse”, forklarer Nina Slothuus Nielsen, marketingchef i Geberit.

Det bekræfter kok og grundlægger af Alchemist, Rasmus Munk, når han fortæller, hvorfor de har valgt at installere netop topmodellen inden for douchetoiletter, AquaClean Mera fra Geberit:

”Vi har valgt at installere toiletter fra Geberit, fordi de kunne matche Alchemists vision om at kombinere innovation, æstetik og funktion.”

Nina Slothuus Nielsen tilføjer desuden, at man hos Geberit i øjeblikket oplever en stigende efterspørgsel på douchetoiletter i restaurationsbranchen i Norden.

”Funktioner som automatisk åben-luk, varme i sædet, lugtudsugning og douchefunktion er et ekstra ’add on’ restauranter kan give deres gæster, som er med til at binde en sløjfe på helhedsindtrykket af en luksuriøs restaurantoplevelse”, slutter hun.

For yderligere information, kontakt:
Nina Slothuus Nielsen, Marketingchef i Geberit på telefon 24 44 34 93 eller nina.slothuus@geberit.com

Emner

Kategorier


Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for området af sanitære produkter. Geberit operer som en integreret gruppe, med en stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver enestående merværdi, når det kommer til sanitetsteknologi og badeværelsessanitet.

Produktionskapaciteten omfatter 29 produktionsanlæg, hvoraf de 6 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Geberit har mere end 12.000 medarbejdere i over 50 lande og genererede en nettoomsætning på 3,1 mia. CHF i 2019. Geberit er børsnoteret på SIX Swiss Exchange siden 1999. Geberit har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Der er omkring 50 ansatte i Geberit i Danmark.

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit

Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum