Gå til indhold
Foto til venstre: Geberit Pluvia. Foto til højre: M/S Museet for Sørfart af Rasmus Hjortshøj
Foto til venstre: Geberit Pluvia. Foto til højre: M/S Museet for Sørfart af Rasmus Hjortshøj

Nyhed -

Innovativ tagafvanding gavner store danske byggerier med nem installation, færre materialer og maksimal udnyttelse af pladsen

Korrekt teknologi kan sikre et bedre resultat. Geberits tagafvandingssystem Pluvia er halv størrelse af et konventionelt afvandingssystem og er selvrensende. Systemet er installeret på mange unikke projekter i Danmark, og det er der flere gode grunde til.

I mere end 40 år har Geberit hjulpet VVS-ingeniører, VVS-installatører og bygherrer i hele verden med at bruge Geberit Pluvia; et tagafvandingssystem, der fungerer på basis af undertryk og dræner taget effektivt, selv når det regner kraftigt. På grund af undertrykssystemets høje afløbsydelse kræves der færre tagbrønde, som i praksis betyder, at man både sparer materialer og arbejde, samtidig med at taget skånes.

Vi har en stor markedsandel på markedet inden for tagafvandingssystemer, som er stigende år for år. Jeg vil mene, det skyldes, at vi har et bredt sortiment med Pluvia og ingen begrænsninger for hvor meget vand, vi kan afvande. Og så er systemet beregnet til at kunne justeres til projekter i hele verden,” fortæller Flemming Rasmussen, teknisk salgssupporter fra Geberit, der har specialiseret sig i tagafvanding siden 1996.

Maksimal udnyttelse af plads og et selvrensende system
Geberit Pluvia rørledninger er konstrueret til at fyldes helt og kræver derfor færre afløb, ligesom systemet modsat traditionelle tagafvandingssystemer kan lægges vandret og ikke kræver fald. Dette giver øget designfleksibilitet og er en af grundene til, at Pluvia er egnet til næsten alle installationssituationer.

I Danmark tæller nogle af projekterne blandt andet Carlsberg Byen på Frederiksberg, Grønttorvet i Valby, M/S Museet for Søfart i Helsingør og LEGO House i Billund. Ingeniørfirmaet SORI er et af de danske firmaer, der flere gange har brugt tagafvandingssystemet, primært på grund af den øget plads, systemet giver:

Når vi laver udbudsmateriale til nybyg eller renovering, er det vigtigt for os, at kvaliteten er god på de produkter, vi anbefaler, og at vi kan stå inde for produktet. Det ved vi, at vi kan med Pluvia, der har en række fordele i forhold til konventionelle afløbssystemer, blandt andet at det frigiver mere plads, da tagafvandingen ikke har fald og har mindre dimensioner. For nyligt havde vi en udfordring på et projekt, hvor der var for langt mellem faldstammen og tagbrønden, men den udfordring løste vi med Pluvia,” fortæller Christian Jensen, VVS-installatør og partner hos SORI.

Pluvia er selvrensede på grund af den høje vandstrømshastighed på mere end 0,5 M/s. Det betyder, at når rørledningen er fuld, skabes der automatisk udsugning, som gør systemet selvrensende. Dette betyder også, at der kræves færre ressourcer til vedligeholdelse.

Nem installation
Geberit Pluvia systemet kræver færre rør og har mindre rørdiameter end konventionelle systemer. Det sikrer, ud over en bedre udnyttelse af pladsen, også en hurtigere installation og store besparelser på materialer:

De fleste af vores kunder finder det nemt at installere Pluvia ud fra de plantegninger og dimensionsmål, de får tilsendt. Men vi vil altid gerne dele vores ekspertise inden for tagafvanding, og derfor anbefaler vi også ved større projekter, at de får direkte rådgivning af os, hvor vi sender en konsulent ud til projektet,” siger Flemming Rasmussen, teknisk salgssupporter fra Geberit.

Fordele ved Geberit Pluvia:

  • Færre rør
    Geberit Pluvia-systemet kræver færre rør, og det er ovenikøbet tilstrækkeligt med en mindre rørdiameter end for konventionelle systemer, takket være den komplette fyldning. Det sikrer en hurtig installation, store besparelser på materialer og optimal udnyttelse af pladsen, så du får mulighed for at lave kompakte installationer.
  • Et pålideligt system
    Afhængigt af tagets type tilbyder Geberit Pluvia forskellige tagbrønde og montageelementer. Det gennemprøvede Geberit PE-rørsystem sørger også for sikkerheden, da det er specielt egnet til dette formål takket være den høje modstand og det fuldsvejste rørsystem uden bevægelige dele. Der findes tilbehør, som letter installationen, til næsten alle anvendelser.

  • Optimal fordeling af kraften
    Geberit Pluvia tilbyder et særligt fastgørelsessystem, der kan monteres til bygningsdelen i nogle få trin. Der kræves kun et fastgørelsespunkt for hver 2,5 meter. Der udøves kun lidt kraft direkte på bygningsdelen, hvorfor systemet er fleksibelt og ideelt til letvægtstage.

    I modsætning til traditionelle rørfastgørelser benytter dette system sig af en bæreskinne, som absorberer denne kraft. For at gøre det forbindes den vandrette Geberit PE-rørledning med Geberit PE-støtteskinnen med fixpunkter med regelmæssige mellemrum. Det betyder, at alle rørdimensioner kan fastgøres til bygningsdelen med en M10 gevindstang.

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter og 2024 er året hvor Geberit fejrer 150-års jubilæum. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 11.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,1 mia. CHF i 2023. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit

Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum