Pressemeddelelse -

Ny mand skal lede Forenede Service

27 år i Forenede Service blev det til for Hans Fog, der 31. maj fratræder og går på pension. Ny mand i front bliver Thomas Kempf. Han kommer til posten med stærk brancheerfaring fra ISS og Coor. Det er store sko at udfylde, og Thomas Kempf er den helt rigtige til at drive virksomheden videre, lyder meldingen fra CEO i Forenede Koncernen, Lars Folkmann.

Øget markedsandel og mere digitalisering. Det er ambitionen i Forenede Service, der 1. maj får ny adm. direktør. Ind træder 53-årige Thomas Kempf. Han afløser Hans Fog, der siden 2015 har siddet på posten.

”Hans Fog har gennem årtier været med til at bygge og udvikle Forenede Service til det professionelle selskab, vi ser i dag,” indleder CEO i Forenede Koncernen, Lars Folkmann, og tilføjer:

”Forenede Service skal fortsat være en professionel og moderne leverandør af rengøring, catering og ejendomsdrift – både som enkeltydelser og i samlede FM-løsninger til større kunder. Her er jeg overbevist om, at Thomas er den rette til at lede næste fase af virksomhedens udvikling”.


Tilbage til rødderne
Thomas Kempf forlader rollen som CEO i ejendomsvirksomheden Newsec, hvor han har været ansvarlig for at styrke den danske del af forretningen siden 2018. Derudover bringer han stor brancheerfaring med sig fra både ISS og Coor.

”Jeg ser frem til at blive en del af Forenede og til at komme tilbage til servicebranchen. Forude venter en spændende opgave i front for Forenede Service,” indleder Thomas Kempf og tilføjer:

”Vi står over for en stor opgave, hvor vi sammen skal arbejde på at vinde en større andel af markedet og arbejde meget mere digitalt, end virksomheden historisk har gjort. Det glæder jeg mig til at tage fat på med mine nye kollegaer,” afslutter han.

Kategorier

  • organisation
  • facility service

Forenede Koncernen er en dansk, familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,6 milliarder. Vi er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger i omegnen af 9.000 medarbejdere fra knapt 100 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer omsorgsydelser og facility service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.

Kontakt

Miriam Hindsgaul

Pressekontakt Kommunikationskonsulent

Relateret materiale