På fire en halv måned bevægede Thomas sig fra en blodprop i hjernen til at gennemføre DHL-stafetten
Held, viljestyrke, opbakning fra netværket og op til 12 timers daglig træning. Det var hovedingredienserne til at køkkenchefen Thomas Brandi bragte sig selv fra en blodprop i hjernen og en lammelse i venstre side af kroppen i foråret til at nå sit mål om for nylig at gennemføre DHL-stafetten sammen med sine arbejdskolleger fra Kokkenes Køkken.