Gå til indhold
Forenede Service gør Aarhus's nye vartegn rent

Nyhed -

Forenede Service gør Aarhus's nye vartegn rent

Det har været det største anlægsarbejde nogensinde i Aarhus, der nu med sine store glas-, stål- og betonflader står færdigt og ligger lige ud til havnens Bassin 1, som byens nye bemærkelsesværdige kulturhus - i det område hvor færgerne Ask og Urd tidligere lå til kaj.

En spændende bygning at have sin gang i
Byens nye spektakulære vartegn har fået navnet DOKK1 – i daglig tale ”Dokken” - og har kostet 2,1 milliarder kroner at opføre. Bygningen, der samtidig er Skandinaviens største folkebibliotek, blev indviet i juni af dronning Margrethe og summer hele døgnet af liv i de fem etager, som udover biblioteket blandt andet servicerer århusianerne med Borgerservice, ammerum, caféer, studierum, tween- og børneområder og mange løbende aktiviteter. Og for Forenede Service’s otte medarbejdere, der dagligt sørger for at holde de mange flader i bygningen rene, er det en helt særlig arbejdsplads at være på, forklarer serviceleder Annette Seeger:

”Det er virkelig en spændende bygning at have sin gang i. Og vi har nydt af følge med i de sidste faser af tilblivelsen af bygningen, hvor vi også har gjort rent efter håndværkerne,” forklarer hun og uddyber:

”Arkitekterne bag har virkelig skabt en oplevelse for publikum og for os, der arbejder her til daglig. Men da bygningen og sammensætningen af materialer, som er brugt, er usædvanlig, har vi også måtte arbejde os ind på at skulle gøre rent på nye måder. Men det har vi vænnet os til nu,” siger hun.

Forenede Service er engageret til at gøre DOKK1 rent i tre år med mulighed for forlængelse.

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Frederikke Amalie Jensen

Frederikke Amalie Jensen

Pressekontakt CSR- og kommunikationsansvarlig Kommunikation, presse og bæredygtighed 21687418 Kontakt på LinkedIn

Vi vil gøre en forskel, for mennesker, for samfundet, for fremtiden.

Forenede Service er Danmarks største privatejede facility service-virksomhed. Vi løser opgaver inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,7 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.