Pressemeddelelse -

FIRST HOTELS FÅR NY TOPCHEF

Den norskejede hotelkæde First Hotels får ny topleder. Helge Krogsbøl har tiltrådt stillingen som Administrerende Direktør med virkning fra 1. januar 2011.

Krogsbøl har solid erfaring fra hotelbranchen. Han kommer fra stillingen som VP Operations i First Hotels, en stilling han har bestridt siden april 2009.

Krogsbøl ønsker at være tæt på hoteldriften og have et operativt lederskab igennem stærk regional styring.  ”Det føles vældigt inspirerende at få mulighed til at lede kæden i den spændende tid vi nu går ind i. Efter nogle vanskelige år i hotelbranchen ser vi nu at trenden har vendt, og en af mine vigtigste opgaver bliver at sikre hotelkæden øget markedsandele i de kommende år,” udtaler Helge Krogsbøl.   ”Vi skal også fortsat vokse. First Hotels vil arbejde for at få nye hoteller ind i kæden – både egenejede hoteller og franchisehoteller. Samtidig ønsker vi, at gæsterne skal opleve unikke øjeblikke og høj servicegrad. Jeg er både stolt og ydmyg i forhold til de udfordringer jeg står overfor, men er tryg ved at alle vore dygtige medarbejdere vil bidrage til First Hotels videre vækst,” slutter Krogsbøl.

Helge Krogsbøl har lang erfaring fra hotelbranchen. Han blev hotelchef allerede i en alder af 25 år og har siden bestridt forskellige direktørfunktioner i Thon Hotels. Han var blandt andet med til at åbne Thon Hotel Arena og udvikle det til et af Norges fremmeste kongreshoteller. Endvidere har han været driftsdirektør for Thons kongreshoteller, og senest kommer han fra stillingen som Area Director for Benelux i Thon Gruppen. Krogsbøl kom til First i april 2009 som VP Operations. Han er 42 år og bor i Oslo med sin kone og tre børn.

”Jeg er yderst tilfreds med at Helge Krogsbøl skal lede selskabet videre, siger Asmund Haare, ejer og Koncernchef i Flying Elephant. Helge har lang og alsidig erfaring fra hotelbranchen. Hans stærke fokus på drift er et vigtigt led i at give hotellerne bedre opfølgning og support. Kombineret med hans kommercielle tæft og hans mangeårige ledererfaring er jeg er overbevist om, at Helge er godt rustet til at tage vare på First Hotels medarbejdere, markedet og sidst men ikke mindst gæsterne på vores hoteller,” slutter Haare.

First Hotels er en af Skandinaviens førende hotelkæder med 46 hoteller i Sverige, Danmark og Norge. Kæden driver blandt andet de anerkendte hoteller First Hotel Grims Grenka i Oslo, First Hotel Reisen i Stockholm og det prisbelønnede First Hotel Skt. Petri i København.

 Michael Telling forlader selskabet for at drive egen konsulentvirksomhed.

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • helge krogsbøl
  • president
  • koncernchef
  • hotellkæde
  • first hotels
  • first hotel
  • first
  • design

Om  First  Hotels: First  Hotels  er  en  af  Skandinaviens  førende hotelkæder med  46  unikke hoteller  med  central  beliggenhed  i udvalgte  byer  i  Norge, Sverige  og  Danmark.  First Hotels blev grundlagt i 1993 og bestod oprindelig af seks hoteller i Sverige. Selskabet har siden ekspanderet ved hjælp af opkøb og etablering af nye hoteller. First Hotels ønsker at give kunderne oplevelser af høj kvalitet og gode valgmuligheder. Vi er stolte over at stå for enestående personlig service og moderne komfort. Alle vore hoteller byder på unik stemning og særpræget stil. Blandt  hotellerne  finder  du  de  femstjernede hoteller First  Hotel  Grims  Grenka  i  Oslo,  First  Hotel  Reisen  i Stockholm  og  det  prisbelønnede First Hotel  Skt.  Petri  i  København. First  Hotels  er  den  første  skandinaviske  hotelkæde  som  har forpligtet sig til FNs  Global  Compact. 

 http://www.firsthotels.com/da

 

Kontakt

Bjørnar Tretterud

Pressekontakt Vice President Commercial +47 928 26 101

Relateret materiale