Pressemeddelelse -
SHARE NOW Danmark sender 100 elektriske Fiat 500 ud i København
SHARE NOW Danmark har indlemmet 100 stk. af den elektriske 500 i sin flåde i København. Valget er faldet på lille italiener, fordi den tilbyder både en god køreoplevelse, lang rækkevidde, kækt design og lave omkostninger.
SHARE NOW Danmark, der tilbyder biler på minutbasis i København, har netop tilføjet 100 elektriske 500 ICON Hatchback til sin flåde. Dermed er den elektriske italiener den første model hos SHARE NOW, der ikke kommer fra BMW eller Mercedes-koncernen, som står bag SHARE NOW.
– Vi er meget stolte af aftalen og af at være med til at levere grøn mobilitet til København. Fiat 500 er ikonisk med et harmonisk, opsigtsvækkende design, og vi er glade for at se den i bybilledet for SHARE NOW, siger Niels Bjørn Jacobsen, som er Country Manager for Leasys, der er Stellantis’ leasingselskab.
– Aftalen gør det også nemt for folk at prøve en uforpligtende tur i en elektrisk 500, få et indtryk af bilen og opleve, hvordan den passer ind i byen, siger han.
En bil man gerne vil ses i
Designet er også en af grundene til, at SHARE NOW Danmark har valgt den elektriske 500.
– Den er genkendelig og skiller sig ud, og man vil gerne ses i den. Vi vægter også køreoplevelsen i vores biler højt, og den elektriske 500 giver et smil på læben. Det er en god oplevelse at køre i den, og man er i bedre humør, når man træder ud af bilen, end da man satte sig ind. Den er den første bil i vores flåde, der ikke kommer fra Mercedes eller BMW-koncernerne, men den leverer samme premium-følelse under kørslen. Den er også nem at parkere for vores kunder i byen, siger Morten Jakobsen, der er direktør for SHARE NOW Danmark.
Den elektriske 500 henvender sig også til nye kundegrupper for SHARE NOW Danmark. Som en lille elbil, der ikke udleder hverken partikler eller CO2under kørslen, og som bliver bygget med bl.a. genbrugsmaterialer, er den det oplagte valg for de klimainteresserede, når cyklen ikke slår til.
Lave omkostninger betyder bedre produkt
Stil og køreglæde gør det nu ikke alene. Der mange andre krav til en bil, hvis den skal være en succes i bybilstjenesten SHARE NOW.
– For os er det vigtigt at have biler, der er klar til at blive lejet af kunderne så meget af tiden som muligt. Det vil sige, at vi skal have biler, der ikke skal meget på værksted, og som er billige at reparere. Det lever den elektriske 500 op til. Den har også en god rækkevidde på en opladning, og genvinder bremseenergien under kørslen, hvilket betyder, at den kan køres med én fod, og det forlænger også rækkevidden. Dermed skal den lades sjældnere. Det er godt for os, for jo mindre behov der er for opladning, desto flere biler er tilgængelige for kunderne, siger Morten Jakobsen.
Desuden er brugeroplevelsen også en vigtig parameter. Jo nemmere en bil er at betjene, desto færre opkald kommer der til SHARE NOW Danmarks kundeservice, og desto lavere bliver omkostningerne for bilen. Og jo lavere de er, desto mere konkurrencedygtigt et produkt kan SHARE NOW Danmark tilbyde sine kunder.
Store forventninger
De kombinerede egenskaber ved den elektriske 500 er grunden til, at SHARE NOW nu har 100 stk. i sin flåde.
– Vi forventer, at der vil komme flere i fremtiden, og vi ser også på muligheden for at tilbyde Cabriolet-udgaven og 3+1-udgaven med en bagudhængslet lille bagdør til vores kunder. Den elektriske 500 lever op til vores operationelle krav, den er velegnet til mange af vores kunders ture, hvor de kører bykørsel med en eller to personer i bilen, og den tager hensyn til miljøet. Vi forventer, at den hurtigt kommer til at køre mange daglige ture for vores kunder, siger Morten Jakobsen.
Emner
Kategorier
Fiat startede tilbage i 1899 med grundlæggelsen af Fabbrica Italiana Automobili Torino, også forkortet FIAT. Virksomheden har en mere end 120 års tradition for at designe og producere mini- og små biler, hvoraf mange er blevet ikoner for hele generationer. Med mere end 1,3 million enheder solgt over hele verden hvert år er mærket primært fokuseret på funktionalitet, nemme køreegenskaber, at være prisattraktive og energieffektive, samtidig med at der sigtes efter et unikt design og innovative løsninger.
Fiat er en del af FCA, FIAT CHRYSLER AUTOMOBILES, som designer, udvikler, fremstiller og sælger køretøjer og relaterede dele, tjenester og produktionssystemer over hele verden. Koncernen driver 102 produktionsfaciliteter og 46 R&D-centre samt er til stedet igennem forhandlere og distributører i mere end 135 lande.
FCAs bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, FIAT, FIAT Professional, Jeep, Lancia, Ram og Maserati. Koncernens forretninger omfatter også Mopar (automobildele og service), Comau (produktionssystemer) og Teksid (jern og støbegods).