Pressemeddelelse -

Sådan rejser vi i 2057

Til Mallorca med automatpilot eller Australien på rekordtid - og i fly med børnefri zoner? Familien Falk Lauritsen har været rejsearrangør i 45 år. I den anledning har Falk Lauritsen Rejser spurgt, hvordan vi kommer til at rejse om 45 år fra nu. Læs de overraskende svar her.

Nogle ved, hvordan charterrejserne var skruet sammen i 1967. De fleste af os ved, hvordan de ser ud i dag. Men hvordan rejser vi i 2057?  Det spørgsmål har Falk Lauritsen Rejser, der netop er kåret som Danmarks bedste charterrejsebureau, stillet i anledning af, at Familien Falk Lauritsen har sendt danskerne sydpå i 45 år.

Små 1.000 Facebook brugere har deltaget i undersøgelsen, der stiller skarpt på alt fra billetbestilling til flysikkerhed og spændende, nye destinationer – i fremtiden.

Kortere flyvetid og større sikkerhed
De fleste deltagere i undersøgelsen tror, at fremtidens fly vil kappe betydelige lunser af rejsetiden. 57 procent regner med, at vi om 45 år flyver langt hurtigere end i dag, 37 procent tror vi rejser lidt hurtigere, og kun 6 procent tror vi vil flyve med samme hastighed som i dag.

Til gengæld kan det godt være, at man fremover skal sætte lidt mere tid af til sikkerhedsprocedurerne. I hvert fald mener hele 73 procent af respondenterne, at vi vil opleve skærpede sikkerhedsforanstaltninger i løbet af de næste 45 år.

Booking via nye medier
I dag sælges de fleste rejser over nettet, men næsten to ud af tre deltagere i Falk Lauritsen Rejsers undersøgelse tror, at vi om 45 år booker via helt nye medier.

”Før internettet var det et puslespil at styre rejsesalget. Væggene var fyldt med tavler og papbrikker - hver brik symboliserede to flysæder og ét hotelværelse. Når telefonsælgerne havde solgt en rejse, fjernede de manuelt brikken. I dag foregår alt elektronisk, og jeg er da også overbevist om at rejsesalget fremover bliver stadig mere mobilt og fleksibelt”, kommenterer direktør Søren Falk Lauritsen.

Nye destinationer
I begyndelsen tog vi til Spanien. Så kom Grækenland, Tyrkiet og senere hen Thailand, men hvor rejser vi hen om 45 år? 15 procent af deltagerne tror, at de samme rejsemål som i dag vil være populære, 20 procent tror, at især Caribien vil hitte, mens langdistancedestinationer som Australien, New Zealand og ferielande i Sydamerika og Asien deler respondenterne.

Flere rejser og børnefri zoner
9 ud af 10 deltagere er til gengæld overbeviste om, at danskerne vil rejse endnu mere end de gør i dag, 2 ud af 3 tror, at der vil være indført børnefri afdelinger på alle charterfly, halvdelen mener, at der ikke længere vil være noget, som hedder tax free og 53 procent tror på, at det vil være muligt at flyve fra København til Mallorca med automatpilot. Til gengæld hælder kun 22 procent til den antagelse, at stewardessen vil være erstattet af en robot i 2057.

”Selv om undersøgelsen ikke er videnskabeligt funderet, er det spændende at se, hvad danskerne vurderer, vil ske i de kommende år. Input omkring rejsemål eller ferie med og uden børn, kan bruges i vores langtidsplanlægning. Vi lytter meget til, hvad vores gæster og danskerne generelt fortæller os, så vi kan tilbyde det, markedet efterspørger på et givent tidspunkt”, forklarer Søren Falk Lauritsen.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • fremtidens rejser
  • undersøgelse
  • turisme
  • rejse
  • ferie
  • falk lauritsen
  • europa
  • rejser

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2011 og 2012 er Falk Lauritsen blevet kåret til Danmarks bedste charterbureau. I 2012 forventer selskabet at sende ca. 90.000 danskere syd på til sol- og badeferie.

Relateret materiale

9 ud af 10 bliver klogere på ferien

De fleste danskere ønsker at blive klogere på det land eller den by, de besøger, og vi er ivrige efter at lære lokalbefolkningen at kende, viser ny, stor rundspørge fra Falk Lauritsen Rejser.

Vi savner rugbrødet på ferien

Langt de fleste danske turister klarer sig fint på ferien uden spegepølse og leverpostej, men rugbrødet er savnet - og 1 ud af 5 rejsende, tager som regel mad med hjemmefra. Det viser ny stor undersøgelse fra Falk Lauritsen Rejser.

Det betragter vi som god service på ferien

Er det den gode rejseleder, den grundige stuepige, den pletfrie tjener eller måske rejsebureauets tilgængelighed der vægtes højest, når danske feriegæster skal vurdere god service? Falk Lauritsen Rejser har spurgt 1.500 gæster, hvad der er vigtigst for dem både før, under og efter ferien.

Vi drømmer om Caribien men vælger Sydeuropa

Hvad er dit nytårsforsæt? Falk Lauritsen Rejser har undersøgt, hvor vi drømmer om at rejse hen i 2013 – og hvor vi ender med at holde ferie. Se svarene her.