Pressemeddelelse -

Grækenlands smukkeste kyststrækning – bli’r nyhed hos Falk Lauritsen Rejser

Kyststrækningen ved badebyen Sivota anses af mange for at være en af de smukkeste i Europa. Falk Lauritsen Rejser introducerer det næsten ukendte feriemål som én af årets store sommer-nyheder i 2014.

Grækenland har i årtier været en af skandinavernes absolutte sommerferiedestinationer, men når man siger Grækenland, tænker de fleste uvilkårligt på øerne i det Ægæiske og Det Joniske Hav. Sådan behøver det imidlertid ikke være i fremtiden.

Falk Lauritsen Rejser introducerer i 2014 den græske badeby Sivota, som én af årets store nyheder. Sivota ligger tæt på Korfu og den albanske kyststrækning samt mellem den større havneby Igoumenitsa mod nord og feriebyen Parga længere sydpå.

Fastlandet har også meget at byde på
Hos Falk Lauritsen Rejser er der glæde og tilfredshed over at kunne føje det græske fastland til porteføljen af sommerrejsemål:

”Græske ferieøer som Kreta, Samos, Kos og Rhodos har for længst vundet danskernes feriehjerter, men det græske fastland har også rigtig meget at byde på”, forklarer direktør Søren Falk Lauritsen og fortsætter:

”Hvis man godt kunne tænke sig det samme gode klima, de fine strande og det lækre badevand, som man kender det fra øhavet - men samtidig er interesseret i at prøve noget nyt og anderledes, så er Sivota på den græske fastlandskyst et rigtig interessant alternativ. Byen er omgivet af smuk natur med pinjeskove, cypresser og oliventræer, og så er der desuden kort afstand til store oplevelser i både nabobyer og i baglandet”, fortæller Søren Falk Lauritsen.

Fra både Billund og København
Falk Lauritsen Rejsers store græske nyhed bliver let tilgængelig for feriegæster i hele landet fra sommeren 2014.

Direkte afgange fra såvel Billund som København skal således gøre det nemt og bekvemt for både jyder, fynboer og sjællændere at opleve smukke Sivota, forklarer direktør Søren Falk Lauritsen.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • sivota
  • det græske fastland
  • grækenland

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2011 og 2012 er Falk Lauritsen blevet kåret til Danmarks bedste charterbureau. I 2013 forventer selskabet at sende ca. 80.000 danskere syd på til sol- og badeferie.

Relateret materiale

Europæisk hemmelighed bliver nyt charterferiemål

Montenegro er et af Europas mindste lande og for de fleste danskere fortsat et ubeskrevet blad. Det kan der blive lavet om på, når Falk Lauritsen Rejser introducerer Budva-rivieraen i Montenegro som den store charternyhed i 2014.

Stærk ferieklassiker bliver en af vinterens solstrålehistorier

Det er med høje forventninger, at Falk Lauritsen Rejser introducerer Atlanterhavsøen Madeira som et spændende alternativ til danskere, der vil have lys i de mørke vintermåneder og det tidlige forår. Smuk natur, høj hotelstandard og mulighed for aktiv ferie skal bl.a. lokke gæster til.