Gå til indhold
Kvisten
Kvisten

Pressemeddelelse -

Kvisten viser vejen - med træ, håndværk og reflektorer fra tv-apparater

Kvisten er et unikt armatur, hvor mange små skridt blev til et stort spring mod nye bæredygtige løsninger. Med et armaturhus af træ og hvor alle detaljer er gennemtænkt, et visuelt elegant og naturligt udtryk. Med et løfte om en lysere fremtid - uden at gå på kompromis med hverken energieffektivitet eller lys kvalitet.

"I første omgang var vores mål at skabe et armatur med lav CO2-udledning og minimalt klimafodaftryk. I løbet af arbejdet satte vi spørgsmålstegn ved hver eneste detalje i både processen og armaturet, og da vi var færdige, havde vi revurderet alt fra bunden", siger Cecilia Niva, produkt- og applikationschef hos Fagerhult.

Resultatet er Kvisten: et armatur, der er både innovativt og traditionelt, og som er bygget af 77 procent genbrugte eller genanvendelige materialer. Armaturhuset er udelukkende fremstillet af træ: fyrretræskrydsfiner, birkefiner og der er ikke anvendt skruer eller andre fastgørelseselementer.

"Vores mål er, at alle vores produkter skal bestå af mindst 80 procent vedvarende og genbrugte materialer inden 2030. Kvisten er fremstillet af certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug, og reflektorerne er genbrugt fra tv-apparater. Det er et stort skridt i den rigtige retning," siger Cecilia Niva.

For at reducere Kvistens klimapåvirkning yderligere, kan den udstyres med Organic Response, et trådløst plug-and-play-system til lysstyring. Dette giver den helt rigtige mængde lys - og sparer samtidig energi - baseret på hvor og hvornår folk er til stede. Selv emballagen er fremstillet af genanvendelige materialer og er helt fri for EPS og plastik, og som helhed giver Kvisten både en lavere miljøpåvirkning og mulighed for mere cirkulære processer.

"Det blev klart, at når mange mennesker med forskellige ekspertiser udfordres til at tænke på nye måder; så kan der ske virkelig store ting," siger Cecilia Niva. "Mange små ændringer vil gøre en stor forskel for resultatet. Arbejdet med Kvisten har givet os viden, erfaring og inspiration - og optimisme - som vi tager med os ind i fremtidige projekter."

Related links

Kategorier

Kontakt

Nete Hjorth

Nete Hjorth

Pressekontakt Office ad marketing coordinator PR & communication +4523999010
Fagerhult A/S

Herstedvang 14
2620 Albertslund
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum