Pressemeddelelse -

Mød EWII hos Urbania Street Food

Der er en hoppeborg. Der skal spilles en FIFA-turnering. Der skal spises en masse god gademad og så skal der snakkes om bredbånd.

Det er den overordnede plan for lørdag d. 14. september. Her inviterer EWII Bredbånd til en hyggelig dag for både børn og voksne hos Urbania Street Food i Fredericia.

”Vi vil gerne være noget for det lokalsamfund, vi til daglig arbejder for og med,” siger salgschef Klaus Hieronymus Stenger om baggrunden for arrangementet.

Han uddyber, at selskabet på en normal dag har kontakt til cirka 200 borgere i Trekantområdet, men:

”Det er som regel via telefonen i vores kundeservice eller salgsafdeling. Vi vil gerne møde folk ude i virkeligheden, og fortælle lidt om, hvad vi står for som virksomhed,” siger Klaus Hieronymus Stenger.

EWII Bredbånd sælger bredbåndsløsninger til kunder til daglig, og selvom salgschefen ikke kan nære sig for at have en bunke gode tilbud med til festivalen, så er det ikke det, det handler om:

”Vi er forankret i lokalområdet, og har et tilhørsforhold til Trekantområdet, som vi synes er vigtigt. Det er et skønt område, og vi er stolte af at være en del af erhvervslivet her. Det vil vi gerne vise på en positiv og sjov måde,” siger Klaus Hieronymus Stenger.

Arrangementet finder sted 14. september fra klokken 11.00 – 15.00. Der vil være en hoppeborg til de mindste, og EWII arrangerer en FIFA-turnering, hvor vinderen ud over hæder og ære også kan vinde en god præmie.

For yderligere information kontakt venligst:

Klaus Hieronymus Stenger, salgschef i EWII Bredbånd, på tlf 26 88 34 01

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • for børn
  • hoppeborg
  • fifa
  • street food
  • fredericia
  • urbania
  • fibernet
  • ewii
  • erhverv
  • privat
  • bredbånd
  • el
  • bæredygtighed

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Anya Wang Palm

Pressekontakt PR- og Pressechef 51152555
Media Content Panel
Mød EWII hos Urbania Street Food
Mød EWII hos Urbania Street Food
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download

Relateret materiale

Telia klar til at levere bredbånd via EWIIs fibernet

I foråret offentliggjorde energi-koncernen EWII og teleselskabet Telia en aftale om levering af lynhurtige fiberforbindelser til Telias kunder i Trekantområdet. Partnerskabet, der er blandt de første af sin art, er nu klar til at blive rullet ud i det jyske vækstområde. Og nu er det også på den helt lavpraktiske side klar til at blive sendt på markedet.

EWII sponsorerer kunst i Kanalbyen

En vigtig del af at skabe et nyt fællesskab er, at rammerne er gode. Det ved de i Kanalbyen, en helt ny bydel som i øjeblikket er under opførelse på Fredericia Havn. Derfor har Kanalbyen blandt andet stort fokus på kunst, der skal styrke bydelens identitet. EWII har valgt at sponsorere tre kunstværker, der skal hænge tre forskellige steder i bydelen.

EWII afsætter en milliard til fibernet

I 2025 vil ingen husstand i Trekantområdet være uden fiber. Sådan lyder ambitionen fra EWII, der onsdag sagde ja til at investere en milliard kroner i fibernettet. ” Vi tror på fiber som en forudsætning for fremtidens velfungerende samfund,” siger EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn. Beslutningen er en konsekvens af den massive digitalisering, som Danmark undergår.

Fibernet giver en bedre teateroplevelse

Når skuespillere og scenefolk stabler en forestilling på benene, handler det ikke længere om et støvet scenetæppe eller kulisser lavet i papmaché. Teatre i dag er i højere og højere grad digitaliseret, og det betyder, at selv om det er god stil at slukke mobilen inden forestillingen, så skal der stadig være lynhurtig internet-dækning i salen.

Udsatte børnefamilier får en tur i teateret

I løbet af december får udsatte børnefamilier i Trekantområdet sig en god oplevelse. EWII Koncernen og Fredericia Teater er gået sammen om at sponsorere i alt 40 billetter til teatrets forestilling ”Klokkeren fra Notre Dame”, der kører på scenen i øjeblikket. EWII Koncernen har øremærket sponsoratet til udsatte børnefamilier:

EWII indgår aftale med Discovery om Dplay Sport & Underholdning

Fra 1. januar mister YouSee-kunder adgangen til Discoverys 11 kanaler. Men det betyder nu ikke, at især sportsglade TV-kiggere skal undvære FCKs kampe i Europa League, Superligakampe eller Grand Slam i Australien. EWII Bredbånd A/S har nemlig indgået en aftale med Discoverys streamingtjeneste Dplay Sport & Underholdning om gratis streaming i en måned. Aftalen er tilgængelig for alle.