Pressemeddelelse -

EWII og Nuuday indgår ny aftale

Ny aftale mellem EWII og Nuuday giver borgerne i Trekantområdet mulighed for også at vælge produkter fra Hiper og TDC Erhverv, når de skal købe fiberbredbånd og erhvervsløsninger. De har allerede adgang til YouSees produkter

For fremtiden bliver der mere at vælge imellem, når borgerne i Trekantområdet skal vælge deres tv, streaming og internet.

Fibernetselskabet EWII Fibernet – en del af EWII Koncernen – og Nuuday, der leverer digitale tjenester og favner alle TDC Groups kunderettede brands, har i dag indgået en aftale om at udbyde flere af Nuudays produkter på EWIIs lynhurtige fibernet-forbindelse.

Aftalen åbner op for et større udbud af varer på hylderne, end forbrugerne i Trekantområdet er vant til. Siden 2014 har kunder på EWIIs fibernet haft mulighed for at vælge YouSees produkter, men nu bliver aftalen udvidet med både Hiper og TDC Erhverv. Det kommer til at betyde en opgradering af kundernes internetforbrug, mener Pernille Johannessen, der er direktør for koncernudvikling i EWII Koncernen.

”Nuuday har nogle utroligt gode produkter på hylderne, og når vi tilføjer fiberhastighed til dem, bliver det en fantastisk oplevelse for dem, der bruger det. Vi skal som forbrugere have maksimal valgfrihed til at leve det liv, vi gerne vil og se og streame tv, som vi har lyst til,” siger Pernille Johannessen.

”Vores ambition er, at alle husstande får de bedste produkter og den bedste forbindelse på adressen. Derfor er vi glade for, at vi nu også kan tilbyde både lynhurtigt bredbånd fra Hiper og digitale erhvervsløsninger fra TDC Erhverv på EWIIs veletablerede fiberinfrastruktur. Samtidig håber vi også, at andre energiselskaber ligesom EWII vil åbne op for deres net, så vi sammen kan give danskere et endnu større udvalg, når de skal vælge tv, streaming og internet,” siger Christian Morgan, strategi- og mediedirektør i Nuuday.

Bedre vilkår for Trekantområdets erhvervsliv med aftalen

Den nye aftale giver ikke blot de mange husstande i Trekantområdet flere digitale muligheder. Også Trekantområdets erhvervsliv får endnu bedre vilkår, da de nu også har adgang til TDC Erhvervs stærke løsninger med en fiberforbindelse fra EWII. På den måde kan aftalen være med til at styrke områdets konkurrenceevne.

”Stadig flere virksomheder har i dag brug for at håndtere store datamængder og bruger samtidig it i skyen. De behov får vi nu endnu bedre mulighed for at imødekomme med den større kapacitet og højere hastighed, som EWIIs fibernet giver os. Samtidig får vi også helt overordnet styrket mulighederne for at imødekomme de krav om services, vores kunder efterspørger til at digitalisere deres forretning gennem vores løsninger indenfor kommunikation, netværksdrift og it-sikkerhed,” siger Michael Moyell Juul, koncerndirektør i TDC Erhverv.

”Vi mener, at fiber er fremtiden, og at det kun bliver mere og mere nødvendigt for os allesammen, også på forretningssiden, at vi sikrer en optimal forbindelse i alt, hvad der kan sættes et stik i. Det er det, vi giver erhvervslivet redskaberne til nu,” siger Pernille Johannessen.

EWII og Nuuday begynder nu samarbejdet om at implementere aftalen omkring Hiper og TDC Erhverv, og det forventes, at de første produkter er i handlen i første kvartal af 2020. Allerede nu kan brugere af EWIIs fibernet købe tv og internet fra YouSee.

For yderligere information kontakt venligst:

Pernille Johannessen, direktør for koncernudvikling i EWII koncernen, på tlf 51 15 25 60.

TDC Presse, 70 20 35 10, tdcpresse@tdc.dk.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • tdc
  • nuuday
  • højhastighed
  • bredbånd
  • fibernet
  • fiber
  • kunder
  • vand
  • varme
  • trefor
  • privat
  • erhverv
  • infrastruktur
  • ewii
  • el
  • bæredygtighed

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Anya Wang Palm

Pressekontakt PR- og Pressechef 51152555

Relateret materiale

Nu skal der bruges en milliard til fibernet

I juni besluttede EWIIs bestyrelse, at samtlige husstande i Trekantområdet skal have fibernet. EWII Koncernen afsatte en milliard kroner til projektet – og de skal bruges nu. For nu er den konkrete plan for arbejdet klar – og teknikerne går i gang i denne uge.

EWII: Fiber er infrastruktur på linje med el, vand og varme

Fibernet skal regnes med som infrastruktur – på linje med el, vand og varme, lyder det fra EWII Koncernen. ”I dag er det så nødvendigt at transportere data for at samfundet fungerer, at det ikke giver mening andet end at sige, at fibernet er infrastruktur,” siger forretningsudviklingsdirektør Pernille Johannessen. ”Derfor tager vi konsekvensen og sidestiller fibernet med el, vand og varme.”

Telia klar til at levere bredbånd via EWIIs fibernet

I foråret offentliggjorde energi-koncernen EWII og teleselskabet Telia en aftale om levering af lynhurtige fiberforbindelser til Telias kunder i Trekantområdet. Partnerskabet, der er blandt de første af sin art, er nu klar til at blive rullet ud i det jyske vækstområde. Og nu er det også på den helt lavpraktiske side klar til at blive sendt på markedet.

Fibernet giver en bedre teateroplevelse

Når skuespillere og scenefolk stabler en forestilling på benene, handler det ikke længere om et støvet scenetæppe eller kulisser lavet i papmaché. Teatre i dag er i højere og højere grad digitaliseret, og det betyder, at selv om det er god stil at slukke mobilen inden forestillingen, så skal der stadig være lynhurtig internet-dækning i salen.

EWII afsætter en milliard til fibernet

I 2025 vil ingen husstand i Trekantområdet være uden fiber. Sådan lyder ambitionen fra EWII, der onsdag sagde ja til at investere en milliard kroner i fibernettet. ” Vi tror på fiber som en forudsætning for fremtidens velfungerende samfund,” siger EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn. Beslutningen er en konsekvens af den massive digitalisering, som Danmark undergår.

EWII åbner fibernettet op for endnu en udbyder

EWII Fibernet offentliggør i dag en ny banebrydende partnerskabsaftale, hvor selskabet åbner sit fibernet op for endnu en ny udbyder, nemlig Telia. Dermed får tusindvis af husstande i Trekantområdet nu endnu flere muligheder på EWIIs lynhurtige fibernet.

Telia og energiselskabet EWII går sammen om at tilbyde fibernet til Trekantområdet

Den nye aftale er blandt de første af sin art i Danmark om levering af fiberforbindelser fra et energiselskab til en teleoperatør. Til fordel for tusindvis af husstande i det jyske vækstområde. Fra juni 2019 bliver alle Telias bredbåndskunder i Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Middelfart flyttet over på EWIIs lynhurtige fibernet.

EWII indgår aftale med Discovery om Dplay Sport & Underholdning

Fra 1. januar mister YouSee-kunder adgangen til Discoverys 11 kanaler. Men det betyder nu ikke, at især sportsglade TV-kiggere skal undvære FCKs kampe i Europa League, Superligakampe eller Grand Slam i Australien. EWII Bredbånd A/S har nemlig indgået en aftale med Discoverys streamingtjeneste Dplay Sport & Underholdning om gratis streaming i en måned. Aftalen er tilgængelig for alle.

Fiber-udrulning skaber job i Trekantområdet

En milliard kroner til at rulle fiber ud i alt og til alle i Trekantområdet. Sådan lød meldingen fra energikoncernen EWII i sommers – og det arbejde er nu i fuld gang. Men projektet er stort, og derfor er der brug for flere hænder. Helt konkret er der lige i øjeblikket brug for en markedskoordinator, flere tilsynsførende og tekniske assistenter.

2020: På tide at hurtigt fibernet er en selvfølgelighed

EWII Koncernen er i fuld gang med fiber-udrulningsprojektet ”Fiber i alt til alle.” Formålet med projektet er at rulle fibernet ud til alle, så Trekantområdet bliver helt i front på internethastighed i Danmark. Siden projektet gik i gang, har interessen været stor – derfor er EWII nu klar til at offentliggøre nogle af de områder, der vil blive dækket med fibernet i det første halve år af 2020.

Kviknet slutter sig til EWIIS åbne fibernet

Der skal være frit valg for alle, når det gælder bredbåndsudbydere. Det er i korte træk baggrunden for den aftale som bredbåndsudbyderen Kviknet og fibernetselskabet EWII Fibernet netop har indgået. Aftalen betyder, at Kviknets bredbånd bliver tilgængeligt på EWIIs fibernet.

Gravemaskinerne ruller ud - alle får fibernet

Der vil være øget aktivitet i Trekantområdet fra 2. marts – og de næste par år. I sommeren 2019 besluttede EWII Koncernen at rulle gratis fibernet ud til alle i Trekantområdet, ikke bare ude i vejen, men med en fiberboks installeret. Nu er planerne på plads og fra 2. marts ruller gravemaskinerne ud. Og de stopper ikke, før samtlige adresser, erhverv som private, har adgang til fibernet.

Nu er Fastspeed på EWIIs åbne fibernet

Internetudbyderen Fastspeed og EWII Fibernet har indgået en aftale om, at Fastspeed bliver udbyder på EWIIs fibernet i Trekantområdet. Dermed bliver Fastspeed den ottende internetudbyder på EWIIs fibernet.