Pressemeddelelse -

Europæiske ERV indgår nyt partnerskab med KILROY International

Europæiske ERV og KILROY har med virkning fra 1. april indgået en aftale om salg af Europæiske ERV’s rejseforsikringer til kunder i KILROY-koncernen. Aftalen dækker alle de lande, hvor KILROY har salgsaktiviteter nemlig: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Holland, Belgien og Polen.

- KILROY er en fantastisk innovativ forretning, og vi er meget stolte over, at KILROY har valgt os som virksomhedens nye forsikringsleverandør, siger Bjørn Cronquist, nordisk salgsdirektør i Europæiske ERV. For os er det en stor anerkendelse af, at vi sætter vores kunders, og deres kunders, behov i centrum for alt, hvad vi foretager os, siger Bjørn Cronquist.

- Europæiske ERV har vist os, at de forstår vores særlige forretningsbehov. Samtidig har de en dyb kompetence inden for rejseforsikring. Europæiske har været på markedet i mange år, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med en så erfaren partner, der kan hjælpe os med at finde løsninger på de forsikringsbehov, som vores kunder i alle segmenter og markeder har behov for, siger Pernille Vaupel, produkt- salgsoptimeringsdirektør hos KILROY International.

I partnerskabet vil de 2 selskaber også samarbejde om at udvikle særlige forsikringsprodukter til grupperejser, hvor KILROY International fortsat forventer stor vækst.

For mere information kontakt

Bjørn Cronquist, nordisk salgsdirektør hos Europæiske Rejseforsikring A/S
Tlf: +45 30305467 E-mail: bjc@erv.dk

Pernille Vaupel, Director, Products and Sales Optimization, KILROY International A/S
Tlf: +45 28350783 E-mail: peva@kilroy.net

Om KILROY International

KILROY International er moderselskab i KILROY koncernen og har salgsselskaber i Belgien, Danmark, Finland, Holland, Island, Norge, Polen og Sverige. Koncernen omfatter 4 rejsebrands, nemlig BENNS, Jysk Rejsebureau, KILROY og Winberg Travel. Derudover har koncernen også to brands, ISIC og Frank, der er aktive inden for studie-ID og særlige fordele og for studerende.

KILROY koncernen omsætter for godt DKK 1.6 milliarder og beskæftiger ca. 400 medarbejdere.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • rejseforsikring
  • forsikring
  • europæiske erv
  • europæiske rejseforsikring
  • rejser

Om Europæiske ERV – Danmarks største rejseforsikringsselskab

Europæiske ERV er Danmarks største rejseforsikringsselskab. Vi har mere end 95 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på mange typer rejser. Uanset rejsetypen tegner størstedelen af alle danske turister og rejsende deres rejseforsikringer hos Europæiske. Den tillid har vi opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude - uanset hvor i verden, du befinder dig.

ERV Group har over 40 millioner kunder med rejseforsikring verden over og har selskaber og salgskontorer i en række lande bl.a. Tyskland, Danmark, Sverige, Rusland, Kina og Italien. Europæiske er en del af ERV Group. Læs mere på www.erv.dk

Kontakt

Bjørn Cronquist

Pressekontakt Nordisk chef for salg og marketing Salg og marketing +45 30305467