Gå til indhold
”Goliat er beliggende på 350 meter iskoldt vand nord for polarcirklen. Det er mørkt halvdelen af året, og opgaven kræver konstant vores fulde opmærksomhed. Vi kan være stolte af, at skib og besætning nu på 8. år har løst alle opgaver perfekt”.
”Goliat er beliggende på 350 meter iskoldt vand nord for polarcirklen. Det er mørkt halvdelen af året, og opgaven kræver konstant vores fulde opmærksomhed. Vi kan være stolte af, at skib og besætning nu på 8. år har løst alle opgaver perfekt”.

Pressemeddelelse -

’Esvagt Aurora’ klarer det fantastisk

Otte års service i Barentshavet har vist, at ’Esvagt Aurora’ er ideelt tilpasset arbejdet i arktiske egne. Skib og besætning har reddet liv og endda slukket en brand på land.

Norges olie- og energiminister Tord Lien kaldte det ’en milepæl i norsk oliehistorie’, da den flydende olieplatform ’Goliat’ blev sat i drift i Barentshavet i 2016.

Forud var gået 30 års gasproduktion i området, men Goliat skulle nu som verdens nordligste olieplatform tage de første skridt ind i olieproduktion i en region, som både er barsk og kold at arbejde i og samtidig har unikke naturressourcer, som skal beskyttes.

Den kombination kræver noget særligt, og derfor blev ’Esvagt Aurora’ bygget; et 87-meter langt multi-purpose skib spækket med innovativt beredskab til enhver tænkelig situation. Skibet begyndte arbejdet i området i august 2012, og har fra første dag vist sit værd.

”Goliat-feltet er på mange måder en særdeles krævende arbejdsplads. Det er mørkt halvdelen af året og koldt hele året; vi er meget langt fra alle andre, og vi har ansvaret for sikkerhed for både mennesker og miljø”, siger Ib Hansen, Head of Commercial i ESVAGT:

”De betingelser kræver noget særligt af både skib og besætning. Vi har en fantastisk dedikeret besætning, som træner hele tiden for at give sig selv de bedst mulige odds for at håndtere enhver situation. Det aftvinger respekt, at man nu har løst opgaven til perfektion gennem otte år”, siger han.

Sikkerhedspris for redning

Skib og besætning har ved flere lejligheder været den afgørende forskel i skarpe situationer.

En kold februar-morgen i 2015 faldt en ingeniør i vandet fra semi submersible riggen ’Scarabeo 8’, men med en lynsnar redningsaktion af besætningen fra ’Esvagt Aurora’ blev ingeniøren fundet og reddet.

Præstationen var en væsentlig årsag til, at ESVAGT blev hædret med ENI Safety Award 2016.

Udover ansvaret for sikkerhed og oliespildsberedskab har ’Esvagt Aurora’ også løst opgaver med at håndtere slangen til lastesystemet og brugt skibets egen ROV til operation og videodokumentation af, at alt under overfladen er i orden.

Senest har skibet helt usædvanligt været en afgørende forskel på land: I oktober 2020 var ’Esvagt Aurora’ på vej ud af havnen i Hammerfest, da det blev tilkaldt for at slukke en brand i en turbine på gasproduktionsanlægget Melkøya.

”Vi havde nok ikke forestillet os brandslukning på land som en potentiel arbejdsopgave eller realistisk scenarie, men det siger alt om skibets egnethed og besætningens indstilling og kompetencer, at man naturligvis også kunne løse den opgave”, siger Ib Hansen.

’Esvagt Aurora’ er på kontrakt med Vår Energi i Barentshavet frem til 2022.

FAKTA:

’Esvagt Aurora’ er bygget til opgaven med at passe på Goliat-feltet og området. Skibet har eksempelvis mere stål om boven for at imødegå grødis; varme i alle lejdere og flugtveje, så man ikke glider, ligesom der er varme i master for at undgå overisning. Der er et omfattende oliespildsberedskab med opsamlingslagre og et meget komplekst og kraftigt FiFi (fire fighting)-udstyr ombord.

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt olie & gas-industrien. 

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 1100 medarbejdere offshore og onshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S

Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum