Vi vil også være bæredygtige efter døden, og skoven er blevet et populært valg

Siden 2018 er der åbnet mere end 15 skovbegravelsespladser i Danmark, og i år er seks nye på vej. Skoven er blevet populær som sidste hvilested – ikke mindst grundet et større ønske om bæredygtighed efter døden.

Biodiversitet og bæredygtighed er ikke kun rykket ind i vores dagligdagsbevidsthed - flere er også begyndt at tænke over det i forbindelse med, hvad der skal ske efter døden. Undersøgelsen ’Danskerne og døden 2022’ viser, at 60 procent af danskerne mener, at miljøhensyn har en vis vigtighed ved bisættelser og begravelser.

Annette Løkke-Madsen reserverede sig en plads med det samme, da Øland Skovbegravelsesplads blev godkendt i november 2021. For hende er det vigtigt, at gravstedet er naturligt.

– Naturen betyder alt for mig, så det er også her, jeg skal være, når jeg dør. Jeg fik min veninde overtalt til også at få en plads herude, og hun kom så herfra først, fortæller 77-årige Annette Løkke-Madsen, der for nogle måneder siden var med til venindens urnenedsættelse i skoven.

– Jeg var herude med hendes drenge og sænke hende ned, og det var meget jordnært, uhøjtideligt og naturligt. Nu har vi fået plads ved siden af hinanden ved bænken på bakken, hvor man kan se lidt af Limfjorden og holde en hyggelig picnic. Jeg har fået et vennepar til at få en plads herude også, så det bliver ren fredagsbar, når vi alle bliver samlet her under træerne, siger Annette Løkke-Madsen.

Naturen i højsædet

I 2018 åbnede landets første skovbegravelsesplads i privatejet skov på Stensballegaard ved Horsens. I den forbindelse blev der etableret en fællesadministration, som i dag administrerer 15 skovbegravelsespladser landet over og forventer godkendelser af yderligerligere fem til seks nye i løbet af 2023.

– I takt med at flere bliver klar over, at muligheden findes, kommer der også flere reservationer. For mange af dem, der vælger urnenedsættelse i naturen, handler det om, at det er pasningsfrit og naturligt. Mange har et ønske om et bæredygtigt gravsted, hvor det er naturen selv, der står for udsmykningen, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der er stifter af Skovbegravelse Administration.

– Skovbegravelse lever op til alle kriterier for en bæredygtig og miljøvenlig begravelse blandt andet med biologisk nedbrydelige urner, der forgår inden for maksimalt ti år og typisk meget hurtigere. Skovbegravelsespladserne skaber desuden gode vilkår for biodiversiteten, fordi træerne får lov til at stå længere. Nogle gamle træer får lov til at stå som veterantræer, hvor de topkappes og langsomt forgår af sig selv og dermed skaber gode betingelser for en mangfoldig flora og fauna, tilføjer Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Siden 2018 har der været cirka 750 urnenedsættelser i skovene, og hver dag tikker nye reservationer af urnepladser ind. Skovbegravelsespladserne er anlagt i det, der kaldes ’fredskov’, og derfor omfattet af den over 200 år gamle fredskovspligt, der sikrer, at skoven drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift.

Skoven bliver aldrig en kirkegård

Selvom ordet ’skovbegravelse’ kan skabe et billede af en kiste, der sænkes ned i skovbunden, er der faktisk kun tale om urnebegravelser, og skovbegravelsespladserne stikker ikke tydeligt ud fra resten af skoven, da der hverken er gravsten, kranse eller lys.

– Det er naturen selv, der er rammen for udsmykning med forårets anemoner eller efterårets blade, og det er træet, der er det primære gravminde. Dog kan man på de fleste skovbegravelsespladser få lagt en lille mindeplade, og det benytter omtrent halvdelen sig af, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Faktisk er begrænsningerne for udsmykning noget af det, der tiltaler Annette Løkke-Madsen mest ved skovbegravelsespladserne.

– På min fars gravsted stod der efter et par år både blomster, lys og bamser. Jeg synes, at det blev et helt tivoli til sidst. Jeg vil selv have fred og ro, og det giver fred og ro til børnene, at de ikke har forpligtigelse til at komme og kigge på en sten og sørge for at holde stedet pænt hele tiden, siger Annette Løkke-Madsen.