Gå til indhold
Virksomheden SteamRex har specialiseret sig i mobil bilvask, hvor bilen rengøres med damp, mens den holder stille for eksempel på arbejdspladsen, i sommerhuset eller derhjemme i weekenden. Foto: PR.
Virksomheden SteamRex har specialiseret sig i mobil bilvask, hvor bilen rengøres med damp, mens den holder stille for eksempel på arbejdspladsen, i sommerhuset eller derhjemme i weekenden. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Tør sommer på vej – danskerne vil spare vand på bilvask

Når tørkeperioder rammer i Danmark, skal der spares på vandet. Med et nyt rengøringskoncept bruges der kun fem liter vand på en bilvask, og ifølge trendforsker er det bare én af grundene til, at metoden vinder hastigt frem.

Som konsekvens af klimaforandringerne forudser DMI, at Danmark vil blive ramt af hyppigere og længerevarende tørkeperioder. Når det sker, begrænser vi typisk vores vandforbrug ved for eksempel at lade græsplænen tørre ud, undgå at fylde havepoolen op eller at springe bilvasken over.

Mens en vaskehal bruger helt op til 150 liter vand per bilvask, og en Svanemærket vaskehal typisk bruger cirka 35 liter, har virksomheden SteamRex specialiseret sig i at levere mobil bilvask, der kræver under fem liter vand. Løsningen har vist sig at være et populært alternativ til klassisk bilvask – ikke mindst på grund af det lavere vandforbrug.

– Langt flere har på det seneste fået øjnene op for, at de kan få gjort deres bil ren mere miljøvenligt, end det gøres i en almindelig vaskehal, og det lave vandforbrug tiltaler rigtig mange – især i tørkeperioder, hvor vi bliver bedt om at spare ekstra meget på vandforbruget. Samtidig undgår vi, at snavs, tungmetaller og sæberester bare skylles ud i kloakken, som hvis man selv vasker bilen hjemme i indkørslen, hvor man typisk bruger op mod 100 liter rent vand på en vask, siger Lars Eegholm, der er CEO hos SteamRex.

Miljøhensyn og convenience hitter

Ifølge Mads Arlien-Søborg, der er trendforsker og forbrugsekspert, giver det god mening, at danskerne netop nu tager godt imod et koncept, hvor både convenience og ressourceforbrug er i fokus.

– Koncepter, hvor en ydelse effektivt kan leveres direkte til kunden, har generelt godt fat i forbrugerne, og når løsningen samtidig kan nedbringe vandforbruget markant, er det en no-brainer. Convenience kombineret med at gøre noget godt for klimaet taler ind i to toneangivende tendenser, som i høj grad vinder frem, siger Mads Arlien-Søborg og tilføjer:

– Ydelser, der kan gøre en travl hverdag nemmere for forbrugerne, og som kan give mere tid til det, man gerne vil, har et stort potentiale. Vi gider ikke bruge vores tid i en vaskehal, og i fremtiden vil vi kun prioritere convenience- løsninger endnu højere.

Hos SteamRex rengøres bilen med damp, mens den holder stille for eksempel på arbejdspladsen, i sommerhuset eller derhjemme i weekenden. At convenience er en vigtig faktor er tydeligt hos virksomheden, som siden lanceringen i 2018 er blevet enormt populært og i dag foretager cirka 65.000 bilrengøringer om året.

– Det er virkelig belejligt for folk, at man kan få bilen gjort ren både hverdag og weekend, mens man for eksempel er på arbejde eller til padel. Den stigende efterspørgsel hænger sammen med både convenience og miljøaspektet, og vi oplever, at det letter hverdagen for kunderne, siger Lars Eegholm.

Emner

Kategorier


SteamRex udbyder mobilbaseret bilrengøring og -pleje af alle typer biler til både private og erhverv herunder flådevirksomheder. Virksomheden leverer over 65.000 mobile bilrengøringer årligt over hele landet. www.steamrex.com

Kontakt

Christian Larsen

CMO, SteamRex (+45) 20 86 16 17

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum