Gå til indhold
Tandlægeforsikring vinder indpas i lønforhandlingen

Pressemeddelelse -

Tandlægeforsikring vinder indpas i lønforhandlingen

Tandforsikringer bliver i stigende grad en central del af lønforhandlingerne på danske arbejdspladser, oplyser Dansk Tandforsikring, som har oplevet en markant stigning i salget af forsikringspolicer.

Tandforsikringer bliver i stigende grad en del af danske lønpakker. Ifølge en opgørelse fra Dansk Tandforsikring har selskabet i første halvår af 2024 solgt over dobbelt så mange forsikringspolicer som i samme periode for fem år siden. Samtidig er salget steget med 32 procent i årets første seks måneder sammenlignet med andet halvår af 2023. Denis Lewinsky, direktør for Dansk Tandforsikring, fortæller:

Markedet for tandforsikringer er blevet mere modent, og virksomheder ser nu fordelene ved at inkludere dem i lønpakker – ligesom pensionsopsparinger. I første halvår, hvor lønforhandlinger typisk finder sted, ser vi en markant stigning i henvendelser fra virksomheder, der ønsker at inkludere tandforsikringer strategisk.

Ifølge Denis Lewinsky er tandforsikringer blevet et værktøj for mange virksomheder til at tiltrække og fastholde medarbejdere.

– Virksomheder bliver i stigende grad opmærksomme på, at selvom tandforsikring kun udgør en lille del af en lønsum, kan den have stor langsigtet økonomisk betydning. Det skyldes, at danskerne i udgangspunktet betaler 85 procent af tandlægeregningen selv, og tandforsikringer reducerer egenbetalingen, især ved dyre behandlinger som tandkroner og implantater, siger Denis Lewinsky.

Virksomhederne rækker selv ud

Hvor Dansk Tandforsikring tidligere opsøgte virksomheder, er det nu blevet omvendt, fortæller Denis Lewinsky.

– Det er nu oftere tillidsfolk, CFO'er og HR-medarbejdere, der kontakter os angående tandforsikringer til deres medarbejdere. Den ændring afspejler en stigende interesse for tandforsikringer som en del af lønpakkerne og som et redskab til employer branding, siger Denis Lewinsky og tilføjer:

– Vi oplever også oftere nu end for få år siden, at en medarbejder eller medarbejdergruppe selv tager direkte kontakt til os i forbindelse med en lønforhandling.

Related links

Emner

Kategorier


Dansk Tandforsikring har siden 2010 hjulpet danskerne med at passe på deres tænder med tandforsikringer til både private og virksomheder. Alle tandforsikringer tegnes i Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som er en dansk filial af et norsk forsikringsselskab under tilsyn af det norske finanstilsyn. Gjensidige Forsikring er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Dansk Tandforsikring er registreret som binavn til Gjensidige Forsikring. www.dansktandforsikring.dk

Kontakt

Tine Mikkelsen

78700916

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum