Studietrætte Nordjyske unge taber momentum

Markant færre nordjyske unge læser direkte videre efter en gymnasial eksamen. Stor detailkæde og forsker anbefaler de studietrætte studenter at starte på en erhvervsuddannelse.

Det kniber med motivationen for at læse videre efter studentereksamen blandt Nordjyske unge. Det viser nye tal over Regions Nords studenter fra alle gymnasiale uddannelser. Godt hver sjette student læser i dag direkte videre. Udviklingen er gået stejlt nedad siden 2012, hvor det var knapt hver tredje student, der læste direkte videre.

Den langvarige negative udvikling giver dybe panderynker hos en af landets og regionens største detailkæder, XL-BYG, der i mange år har arbejdet hårdt for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse fremfor studentereksamen.

– Det er en sørgelig udvikling. En studentereksamen kvalificerer til videreuddannelse, og når vi er nede på omkring 15 procent, der læser direkte videre i en traditionel højborg som Region Nord, hvor de unge altid har været hurtige til at læse videre, så er det et vink med en vognstang om, at der skal ske noget nyt omgående. Der er akut mangel på erhvervsuddannet arbejdskraft i hele regionen, siger XL-BYGs HR- og kommunikationschef, Liselotte Christensen.

Ifølge opdaterede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er detailhandlen en af de brancher i Danmark med den allerstørste mangel på kvalificeret arbejdskraft. I Region Nord bliver hele 33,2 procent af de stillinger, virksomheder slår op, enten besat af folk uden de nødvendige kompetencer eller slet ikke besat.

Hvert år taler XL-BYG med hundredvis af unge til karrieremesser for at give dem en bedre idé om, hvad det kan medføre for dem, hvis de læser videre på en erhvervsuddannelse. Erfaringen er, at de unges viden om emnet ofte bygger på fordomme.

– De unges viden om erhvervsuddannelser og de mange karrieremuligheder, der følger med, er dybt urealistiske. De er af den helt forkerte opfattelse, at man bevæger sig ind i en karrieremæssig blindgyde med en erhvervsuddannelse. Intet kunne være mere forkert. En erhvervsuddannelse er et bundsolidt udgangspunkt for karriere og videreuddannelse på for eksempel akademi- eller HD-niveau. Desværre er der ingen i uddannelsessystemet, der har fortalt dem. Det er et uddannelsessvigt, som det lige nu er overladt til os og andre virksomheder at udbedre, siger Liselotte Christensen.

Studenter på erhvervsuddannelser

Der vil være flere fordele ved at søge ind på en erhvervsuddannelse for de erhvervsinteresserede studenter, der ikke er parat til at læse videre. Det forklarer lektor Ida Juul, der forsker i erhvervsuddannelser på Aarhus Universitet:

– Man bliver ofte en dygtigere arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør af at have taget en håndværksmæssig uddannelse først. Den læringsmæssige udfordring og den enkeltes udvikling er lige så stor på erhvervsuddannelsen som på gymnasiet, det foregår bare ikke primært på det boglige niveau. På erhvervsuddannelsen bliver man i stedet udfordret af faktorer som høje praktiske krav til løsningen, kunderelationer og arbejdsfællesskabet, siger Ida Juul.

Hun understreger, at der er gode kampagner i gang for erhvervsuddannelserne, men hun savner et større fokus på de muligheder, erhvervsuddannelserne giver:

– Du kan ikke falde tilbage på en gymnasial uddannelse. Det kan du på en erhvervsuddannelse. Den giver nogle reelle kompetencer, man kan få arbejde på, læse videre ud fra og sågar skabe egen virksomhed på grundlag af. Alligevel er gymnasiet blevet den kulturelle norm. Det er altså skævt. Der mangler fokus på, hvad det er for muligheder og potentialer, en erhvervsuddannelse åbner op for, siger Ida Juul.

Opfordrer til at læse videre

Hos XL-BYG får mere end 60 procent af kædens elever tilbudt fastansættelse i deres praktikvirksomhed efter endt uddannelse. Resten får enten job hos kolleger i branchen, i leverandørleddet eller andre steder.

– Jeg kan næsten ikke huske, hvornår vi sidste har hørt om en elev, der endte i arbejdsløshedskøen, siger Liselotte Christensen og tilføjer, at XL-BYG hvert år starter et nyt hold op på Akademiuddannelsen i Ledelse. Derudover er enkelte medarbejdere også i gang med at læse HD.

- Vi opfordrer de unge til at videreuddanne sig. Det stiller medlemsvirksomheder bedre med dygtigere medarbejdere, og det styrker den enkelteshandlemuligheder på arbejdsmarkedet. I løbet af 5 år, efter de har afsluttet deres uddannelse, søger 25 - 30 procent af vores elever om optagelse på akademiuddannelsen, oplyser Liselotte Christensen.

HR- og kommunikationschefen henviser til en nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at livsindkomsten for personer, som er uddannet indenfor handel, ligger på linje med personer med mellemlange videregående uddannelser som laboranter og bachelorer indenfor fødevarer og jordbrug.

- Det skal i hvert fald ikke være lønnen indenfor handelsområdet, der får de unge til at afholde sig fra at søge ind på erhvervsuddannelserne. På handelsområdet ligger lønnen på linje med mange andre uddannelser, konkluderer Liselotte Christensen.