Gå til indhold
Stær Optik på Trøjborg bliver en del af optikerkæden Nyt Syn

Pressemeddelelse -

Stær Optik på Trøjborg bliver en del af optikerkæden Nyt Syn

Den 1. december bliver Stær Optik på Trøjborg medlem af Nyt Syn-kæden. Morten Stær Nielsen ejer og driver fortsat butikken med fokus på fleksibilitet og tryghed for kunden.

Den 1. december får den frivillige optikerkæde Nyt Syn et nyt medlem i Stær Optik på Trøjborg, som nu kommer til at hedde Nyt Syn Stær Optik. Indehaver Morten Stær Nielsen driver butikken på Tordenskjoldsgade 40 med en målsætning om at være byens mest fleksible optiker. Her kan kunderne nemlig låne brillestel med hjem og booke tid til synsprøve uden for normal åbningstid – lige fra klokken 7.00 til 22.00 på alle hverdage.

­– Det skal være trygt og bekvemt at gå til optiker, og derfor udvider jeg bookingmulighederne. I en presset hverdag, hvor job og fritid skal hænge sammen, er det bekvemt for eksempel at kunne få foretaget en synsprøve, efter børnene er lagt i seng. Og opstår der akut behov for optikerhjælp, kan kunderne finde tryghed i vores store fleksibilitet, så de hurtigt kan komme til, siger Morten Stær Nielsen.

Medlemskabet af Nyt Syn-kæden giver blandt andet Morten hjælp til administration og digital markedsføring, så han kan koncentrere sig om kunderne i butikken.

Skræddersyede kvalitetsløsninger til aarhusianerne

Det nye samarbejde mellem Stær Optik og Nyt Syn bygger på et fælles værdigrundlag om at yde skræddersyede kvalitetsløsninger til kunderne. Det sker i samarbejde med optikproducenten ZEISS, der er kendt for at levere brilleglas og teknologisk optikerudstyr af særlig høj kvalitet.

­– Ved at tilbyde brilleglas fra ZEISS har vi et produkt, der er nøjagtigt tilpasset den enkelte kundes individuelle synsudfordringer. Samtidig har vi fokus på den enkeltes behov ved at have et stort udvalg af brillestel og kontaktlinser, som vi har mange års erfaringer med at tilpasse, siger Morten Stær Nielsen og tilføjer:

– En optiker er ikke blot en butik, som man besøger, for at købe noget. Ligesom lægen og tandlægen er vi til for at forbedre livskvaliteten for kunderne. Derfor er tryghed og god tid til den enkelte kunde vigtige parametre for os. Det var derfor et naturligt valg for os at blive medlem af Nyt Syn-kæden, fordi vi deler værdier om hverken at gå på kompromis med fagligheden eller den personlige service.

Fire Nyt Syn-butikker i Aarhus

Optikerkæden Nyt Syn er bredt repræsenteret med 66 butikker i Danmark og får nu den fjerde butik i Aarhus med i den frivillige kæde. Søren Pedersen, administrerende direktør i Nyt Syn, glæder sig til samarbejdet:

– Morten er en erfaren optiker med passion for faget, og han kender Trøjborg særdeles godt, fordi han har drevet butik her i næsten 15 år. Det taler perfekt ind i vores værdier om kvalitet, faglighed og den nære kundekontakt, siger Søren Pedersen.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Nyt Syn er en dansk frivillig optikerkæde med 66 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet. Læs mere her: www.nytsyn.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum